Arrangementet er desværre udsolgt
Vi markerer 100-året for de afstemninger, som i 1920 sikrede at Sønderjyderne kunne genforenes med Danmark med en stor fest i Cuben i Christiansfeld.
Kom og oplev den traditionsrige fest som byder på både taler, fællessang, kaffe og kage. I anledning af 100-året kan du desuden opleve optræden ved Slesvigske Musikkorps, som kommer og spiller for os. Aftenens talere er kulturminister Joy Mogensen samt politiker og formand for FN’s 70. generalforsamling i New York, Mogens Lykketoft.
Læg også vejen forbi Genforeningsbussen på parkeringspladsen ved Cuben.
Billetter koster 50 kr. og kan fra 6. januar 2020 købes online i Kolding Kommunes Netbutik www.kolding.dk/netbutik eller i Christiansfeld Centret, Nørregade 14 i Christiansfeld.