Hammel Egnens Højskoleforeningen afholder møder med forskelligt indhold. Et af møderne i den kommende sæson omhandler Genforeningen. Carsten Porskrog Rasmussen, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland holder foredrag om Genforeningen i 1920 er en af de store begivenheder i Danmarks historie.
Med den fik vi det Danmark, vi har i dag, og der blev skabt en varig fredelig løsning på den dansk-tyske grænsekonflikt. Det skete demokratisk ved en folkeafstemning, men bestemt ikke uden politiske sværdslag, og det ikke kun mellem danske og tyske. I 2020 er det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark og det er en oplagt anledning til at få genfortalt en helt afgørende del af Danmarkshistorien.
