Festtale ved Bertel Haarder, som er født på Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord. Bertel Haarder er medlem af folketinget. Han har blandt andet været undervisningsminister, kultur- og kirkeminister, og som indenrigsminister var han initiativtager Folkemøde på Bornholm. Han er Folketingets aldersformand (nestor) og dermed den, der formelt åbner mødet til Folketingets åbning den første tirsdag i oktober.
Bertel Haarder er en blændende fortæller og hans opvækst i højskolemiljøet har blandt andet givet ham en stor glæde ved at synge, så der venter os en spændende og underholdende aften. Aftenen vil blive krydret med fællessange, kaffe og kage.