14. marts 1920 var der afstemning i 2. zone lige syd for den nuværende grænse med Flensborg som den største by. Afstemningen gav et markant tysk flertal og den 17. juni 1920 rykkede de tyske tropper ind i Sydslesvig. Med afstemningsnederlaget i 2. zone blev det danske mindretal i Sydslesvig født.
Jesper Grothe tegner et portræt af et mindretal, der har været igennem svære stunder i nazitiden og Anden Verdenskrig, men som også oplevede en storhedstid i efterkrigsårene.