Sønderjyllands genforening og folkenes selvbestemmelse

Genforeningen 1920 satte punktum for årtiers national strid, da man simpelthen delte Slesvig midtover langs nutidens dansk-tyske grænse.

René Karpantschof fortæller delingstankens historie med krig og tragedie, som kunne være undgået.

I 1920 spurgte man endelig slesvigerne selv, om de ville høre til Danmark eller til Tyskland. Den løsning var faktisk blevet foreslået fra både dansk og tysk side lige siden 1840erne. Men hver gang gik det galt, så i stedet udkæmpede man to blodige krige…

Foredraget giver eksempler på sønderjyske tragedier med familiebånd og venskaber, der brutalt rives over, og på soldaters, civiles og feltpræsters borgerkrigsoplevelser.

Det var en indviklet strid mellem den danske konges undersåtter, hvor mange sønderjyder længe foretrak et dansk-tysk blandingssamfund, indtil den moderne danskhed fik folk til at vælge side. Nationaldigteren Grundtvig svingede f.eks. mellem sin opfordring til ”i Slesvig at slå så mange tyskere ihjel som muligt” og sin accept af det udbredte slesvigske ønske om at forblive ”halvdansk og halvtysk.”

René Karpantschof er til daglig underviser, fagbogsforfatter, foredragsholder og konsulent på bl.a. DR’s genforeningsserie, ”Grænseland”, der sendes i 2020.

Det foregår i menighedshuset – og kaffe og kage koster 20 kr. som går til menighedsplejen.