Arrangementet er startskuddet til en 3-dages konference ved Humboldt-Universitetets "Nordeuropa-Institut" i Berlin, hvor eksperter fra både Danmark og Tyskland mødes for at præsentere og diskutere deres aktuelle forskning omkring grænseregionen.
Aftenen i Felleshus er tænkt for at introducere offentligheden til denne spændende (men i tysk sammenhæng ofte overset) del af historien.
Udover musik og film vil der være paneldebat med Anna Sandberg (Københavns Universitet), Claudia Knauer (Bibliotheksverband in Nordschleswig), Lukas Lausen (Dansk Udenrigspolitisk Selskab) og Wilfried Hauke (regissør). Vært: Clemens Räthel (Nordeuropa-Institut)