Vejen Til Genforeningen 10. September 2020 Foto

SMUK, Vejen til Genforeningen

10 sep
Der er flere datoer Se oversigten
19.30—
DKK 140-180 kr.
  • Musik og sang
Slesvigske Musikkorps

Kulturhus Harmonien, Gåskærgade 19

Haderslev

Vis kort

Når SMUK inviterer til galla-koncert den 10. september i Genforeningens tegn, så er det på mange måder en usædvanlig begivenhed. Ikke nok med at koncerten markerer en af de vigtigste begivenheder i Danmarks historie. Det er også en koncert, som for mange musikelskere vil være et lys i en mørk tid. Der er således tale om en begivenhed, hvor tonerne får frit løb, og hvor publikum kan nyde det hele fra Harmoniens sal. Der bliver blandt andet mulighed for at give sig hen til musik af Carl Nielsen. Det sker, når trompetist Henrik Rønnow er solist i stykket ”Tågen letter”, hvis titel næsten er som skrevet til det, der skete dengang i 1920, hvor Sønderjylland kom hjem til Danmark.

En musikalsk og historisk rejse
Og det gælder bare om at stige ombord, når Forsvarets Musikalske Ambassadører inviterer med på en musikalsk rejse tilbage i historien. Gennem toner fra tiden op til Genforeningen i 1920 fortæller orkesteret og konferencier Ole Sørensen om begivenhederne, der førte til, at Sønderjylland blev revet fra Danmark for siden at blive genforenet med kongeriget.

Koncerten byder desuden på hele to uropførelser, blandt andet på et nyt værk over ”Det haver så nyligen regnet”. Dette nye værk er komponeret af Søren Birch, et navn, der måske vækker genklang. Han var således komponisten, der skrev det værk, SMUK uropførte i katedralen i Braine i 2018 i anledning af 100-året for afslutningen på 1. Verdenskrig.

Der bliver således taget en lang række forholdsregler af hensyn til COVID-19, ligesom alle sundhedsmyndighedernes anbefalinger naturligvis bliver efterlevet, så publikum alene kan fokusere på musikken, nyde aftenen og genforeningen med SMUK.

Læs mere

Se alle arrangementer