Den Sønderjyske Ambassade Frelle Petersen

Den Sønderjyske Ambassade: Frelle Petersen og kunsten

11 maj 2021
12.00—19.00
DKK Gratis
  • Film
  • Udstilling
  • Foredrag og debat
  • Folkefest og festival
Golden Days

Bertel Thorvaldsens Plads

København K

Vis kort
Læs mere

Kontaktperson

Johan Kruse

Den Sønderjyske Ambassade er et lille stykke Sønderjylland midt i Hovedstaden. Gennem ugen kan du møde en række markante danskere med rødder i Sønderjylland, der optræder som ambassadører.

Tirsdag d. 11. maj optræder filminstruktøren Frelle Petersen som ambassadør. Han er blandt andet kendt for sin film ’Onkel’, som både foregår og er optaget i Sønderjylland, og hvor rollerne er besat af sønderjyske amatørskuespillere.

Frelle Petersen møder den sønderjyske samtidskunstner Mette Winckelmann til samtaler om deres arbejde med ’det sønderjyske’. Samtalen modereres af DR-vært og journalist Adrian Hughes.

Ambassaden er åben fra kl. 12.00 – 19.00, hvor du blandt andet kan dykke ned i historien om Sønderjyllands Genforening med Danmark, tage den sønderjyske indfødsretsprøve og se livestream fra tøndermarsken. Ambassaden er tegnet af Arkitekturministeriet og indrettet med møbler af den sønderjyske designer Hans J. Wegner.

Program:

Talk: Stedet og kunstneren
Filminstruktør Frelle Petersen i samtale med den sønderjyske samtidskunstner Mette Winckelmann. DR-vært og journalist Adrian Hughes modererer samtalen.
15.00 16.00 17.00

Foredrag: Genforeningens spor i Sønderjylland
Samtale om de dybe, historiske spor som adskillelsen og genforeningen med Danmark har sat sig i Sønderjylland. Med chefredaktør Niels Elers Koch og fagredaktør for historie Merete Harding fra bogværket Trap Danmark.
14.00

Se hele programmet for festivalen

Festivalen afvikles i overensstemmelse med myndighedernes gældende retningslinjer for afstand, forsamlingsforbud mm. ligesom retningslinjer for hygiejne naturligvis følges. Håndhævning af COVID-19-retningslinjer sker i samarbejde med Roskilde Festival Gruppen.

 

Læs mere

Den Sønderjyske Ambassade er en del af Golden Days’ festivalmarkering af Genforeningen fra den 10. til 16. maj. Festivalen skydes i gang med åbningen af ambassaden, hvor besøgende kan opleve et lille stykke Sønderjylland og møde fem sønderjyske ambassadører. Festivalen byder også på historiske byvandringer, motionsløb, filmvisninger og mange andre arrangementer i Genforeningens tegn. Støttet af Realdania, Augustinusfonden, Kulturministeriet og Folketingets pulje til markering af Genforeningsjubilæet 2020, Ellen og Ove Arkils fond, BHJ Fonden.

Se alle arrangementer