Den Sønderjyske Ambassade Tommy Ahlers

Den Sønderjyske Ambassade: Tommy Ahlers og erhvervslivet + Sønderjysk standup

10 maj 2021
15.00—19.00
DKK Gratis
  • Film
  • Udstilling
  • Foredrag og debat
  • Folkefest og festival
Golden Days

Bertel Thorvaldsens Plads

København K

Vis kort
Læs mere

Kontaktperson

Johan Kruse

Følg livestream fra Den Sønderjyske Ambassade kl. 15, 16 og 17 på vores Facebook- side: https://www.facebook.com/genforeningen2020  

Den Sønderjyske Ambassade er et lille stykke Sønderjylland midt i Hovedstaden. Gennem ugen kan du møde en række markante danskere med rødder i Sønderjylland, der optræder som ambassadører.

Mandag d. 10. maj optræder politiker og erhvervsmand Tommy Ahlers som sønderjysk ambassadør. Tommy Ahlers er især kendt som investor i DR-programmet ’I Løvens Hule’ og for sine succesfulde startups. På ambassaden får han besøg af tre fremtrædende sønderjyske virksomheder – Dinesen Gulve, Trustpilot og Banke Aps.

Senere på dagen vil komikeren Ane Høgsberg opføre et særligt Genforenings standup-show. Tønder-komikeren har blandt andet vundet ‘Årets talent’ ved Zulu Comedy Galla i 2016, og har gennem de sidste par år turneret med succesfulde one-woman-shows.

Ambassaden er åben fra kl. 15.00 – 19.00, hvor du blandt andet kan dykke ned i historien om Sønderjyllands Genforening med Danmark, tage den sønderjyske indfødsretsprøve og se livestream fra tøndermarsken. Ambassadebygningen er tegnet af Arkitekturministeriet og indrettet med møbler af den sønderjyske designer Hans J. Wegner udlånt af Carl Hansen & Søn.

Mandagens program:
15.00 Talk: Familievirksomhed med stolte traditioner
Tommy Ahlers møder Thomas Dinesen fra Dinesen Gulve.

16.00 Talk: Lokal iværksætter med globale ambitioner
Tommy Ahlers møder Peter Mühlmann fra Trustpilot.

17.00 Talk: Sønderborg-startup med grønne idéer
Tommy Ahlers møder Rasmus Banke fra Banke Aps.

17.30 Ane Høgsberg
Den prisbelønnede komiker opfører et standup-show med et sønderjysk twist.

Se hele programmet for festivalen

Festivalen afvikles i overensstemmelse med myndighedernes gældende retningslinjer for afstand, forsamlingsforbud mm. ligesom retningslinjer for hygiejne naturligvis følges. Håndhævning af COVID-19-retningslinjer sker i samarbejde med Roskilde Festival Gruppen.

 

Læs mere

Den Sønderjyske Ambassade er en del af Golden Days’ festivalmarkering af Genforeningen fra den 10. til 16. maj. Festivalen skydes i gang med åbningen af ambassaden, hvor besøgende kan opleve et lille stykke Sønderjylland og møde fem sønderjyske ambassadører. Festivalen byder også på historiske byvandringer, motionsløb, filmvisninger og mange andre arrangementer i Genforeningens tegn. Støttet af Realdania, Augustinusfonden, Kulturministeriet og Folketingets pulje til markering af Genforeningsjubilæet 2020, Ellen og Ove Arkils fond, BHJ Fonden.

Se alle arrangementer