Genforeningsparken2

Aabenraa Genforeningsdag

12 jun 2021
14.00—22.15
DKK Se programtekst
  • Folkefest og festival
Aabenraa Kommune

Genforeningsparken, Storetorv, Sønderjyllandshallen

Aabenraa

Vis kort
Læs mere

Kontaktperson

På trods af udfordringerne ved Covid-19 skal Aabenraa Kommunes borgere ikke snydes for en markering af 100-året Genforeningen.

Programmet præsenterer delelementer fra den oprindelige folkefest, planlagt til afholdelse den 30. maj 2020.

Erindringen om Genforeningen – Foredrag i genforeningsparken
I fire vidt forskellige foredrag vendes og drejes aspekter af Genforeningen og de sønderjyske særtræk, så publikum forhåbentlig går derfra klogere på Folkehjems symbolske betydning, de sønderjyske dialekters oprindelse og hvorfor statuer og pladser har været så vigtig en del af kampen for dansk og sønderjysk identitet.

14.00 -16.30 Genforeningsparken Haderslevvej 9 6200 Aabenraa

Lukket område med plads til 200 siddende gæster – tilmelding via Nemtilmeld fra onsdag d. 26. maj og adgang kun ved fremvisning af Coronapas.

Genforeningskoncert med Folkeklubben
Som afslutning på Genforeningen 2020 i Aabenraa inviteres Aabenraa Kommunes borgere til koncert med et af landets bedste og  flittigste liveorkestre. Folkeklubbens omdrejningspunkt er det danske sprog, der om noget også er omdrejningspunkt for Genforeningen.

Med nyklassikere som ”fedterøv” og ”Torben Ulrich” har Folkeklubben allerede spillet sig ind i danskernes hverdagssprog og på deres nyeste album ”Børn Af Den Tabte Tid” behandles også tiden som faktor – i det indre liv, i historien og i samfundslivet.

Der er altså lagt op til en koncert hvor refleksioner over fortiden også er i fokus, og derfor passer Folkeklubben perfekt som afsluttende event i en Genforeningsmarkering, der ikke blev som forventet. Vi glæder os til at se jer til et brag af en koncert.

Praktisk info
Sønderjyllandshallen H.P. Hanssens Gade 7 6200 Aabenraa.
20.30: Dørene åbner
21.00  Koncertstart med præsentation ved Aabenraas Borgmester Thomas Andresen
22.15 Koncerten afsluttes

Billetpris: 100 kr. Med i billetprisen følger en koncertpakke med sønderjyske snacks, en valgfri drikkevare og et fysisk minde om Genforeningsdagen.

Corona/Vaccinepas fremvises ved indgangen.

Billetlink: https://sonderjyllandshallen.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/95919

Storetorv
Fra kl 14.30 spiller tre lokale bands for byens spisende gæster på Storetorv

Program tilgængeligt på aabenraa.dk/genforeningen2020 fra onsdag den 26. maj.

Læs mere

Se alle arrangementer