Poul Duedahl2

Foredraget "Grænseland" v. Poul Duedahl

26 nov
Der er flere datoer Se oversigten
19.00—20.45
DKK 195 kr.
  • Foredrag og debat
Folkeuniversitetet Odense

Syddansk Universitet, Odense Campusvej 55

Odense M

Vis kort

I 2020 ruller DR-serien 'Grænseland' over skærmen med Lars Mikkelsen i front. Aftenens forelæser, professor Poul Duedahl, har skrevet historiebogen bag serien.

Den dansk-tyske landegrænse udgør en stiplet linje på 69 kilometer trukket tværs over landkortet mellem Vadehavet og Flensborg Fjord.

Grænselinjen adskiller to forskellige territorier, lovgivninger og retssystemer – og to befolkningers forskellige syn på, hvad der er væsentligt og uvæsentligt. En grænse er nemlig også en mental barriere, og det har i tidens løb ført til blodige kampe om, hvor den skulle gå. Derfor er Danmarks og Tysklands historie tæt sammenflettet med grænselandets.

Foredraget fortæller om grænselandet mellem Danmark og Tyskland fra tiden omkring 1840 og frem. Poul Duedahl tager os med på en rejse fra Hamborg til Kolding og fortæller om de skillelinjer, der har delt områdets indbyggere, og om de veje, der har bundet dem sammen. Om de uoverensstemmelser, som satte spørgsmålstegn ved deres placering, om de krigsuroligheder, som ændrede deres forløb, og om de konsekvenser, som begivenhederne fik for grænselandets befolkning.

Lige indtil en folkeafstemning i 1920 fastlagde den nuværende grænselinjes placering.

Poul Duedahl er professor ved historiestudiet på Aalborg Universitet og forfatter til bogen ’Grænseland’, der udgives i forbindelse med TV-serien på DR1 af samme navn.

Der er flere datoer
Læs mere

Se alle arrangementer