Graensestien3

Indvielse af Grænsestien ved Ødis Bramdrup

20 jun 2021
10.30—15.00
Gratis
  • Udstilling
  • Natur
  • Motion og sport
Kulturrådet Ødis Bramdrup

Lindegård, Farrisvej 16, Ødis Bramdrup

Vamdrup

Vis kort

Kontaktperson

Daniel Klestrup Bjærge

Kulturrådet i Ødis Bramdrup har med økonomisk støtte fra Kolding Kommune fået produceret tre kopier af de grænsesten, som har stået på den gamle Kongeågrænse uden for Ødis Bramdrup.

Stenene er opsat langs ruten, men det har ikke været muligt at få de tre sten placeret på deres oprindelige plads, så de er opsat så tæt på, som det var muligt. Grænsestien er knap 5 km. lang og går gennem Ødis Bramdrup og ud i det naturskønne område omkring den gamle grænse.
Ruten er markeret med vejviserpæle med skilte samt der vil være infotavler enkelte steder. Stien følger offentlige veje og underlaget er hårdt (asfalt/markvej). Der er ingen væsentlige stigninger på ruten.

Grænsestien Ødis Bramdrup indvies ved byrådsmedlem i Kolding Kommune, Tobias Jørgensen (V), som oprindeligt selv er fra Ødis Bramdrup.

Såfremt coronasituationen tillader det, vil indvielsen finde sted på Lindegård, Farrisvej 16, 6580 Vamdrup, hvorefter der løbende vil være hestevogne, der kører besøgende ud på ruten, som man også kan vælge at gå, cykle eller løbe.

Turen i hestevogn er gratis for gæster.

Der vil være mulighed for at købe ’genforeningspølser’, øl, vand, kaffe, kage mv. fra caféen.

Støttet af Kolding Kommune

Se alle arrangementer