Bent Meier S├Rensen

Digitaliseringen som udfordring til nationalstaten

15 okt 2021
15.00—16.30
DKK Ikke oplyst
  • Et Folkemøde i Ribe
Sekretariatet for Folkemødet i Ribe

Museet Ribes Vikinger, Odins Plads 1, 6760 Ribe

Ribe

Vis kort

Foredrag ved Bent Meier Sørensen om Skærmens magi: De sociale medier har invaderet vores liv – det er på tide, vi gør modstand

 

"Skærmens magi: De sociale medier har invaderet vores liv – det er på tide, vi gør modstand
 De sidste 10 år har bragt os i en stadigt tættere symbiose med vores smartphone. Det er techgiganternes drøm, men skal det også være VORES drøm?
 Tvivler man på, at der er en symbiose mellem skærm og menneske, skal man bare prøve at tage en skærm fra en femårig. Efter det behøver man ikke høre et helt foredrag om, at skærme er magiske. Men den lokale kamp i hjemmet er også en del af en kamp mellem civilisationer. De amerikanske techgiganter, Facebook, Amazon, Google og Apple, er ikke kun på vej til at have opnået monopolstatus, hvor der ikke er plads til konkurrenter. De er også kommet langt med at forandre, hvordan vi er, når vi er alene, hvordan vi mødes, og hvordan vi taler sammen. Kedsomhed er blevet forbudt, både i undervisning og i privatlivet, og techgiganterne står dag og nat klar med bippende afbrydelser fra smartphones, iPads og computere.

Foredraget vil tage udgangspunkt i Bent Meier Sørensens seneste bog, ”Skærmens magi. At træne modstandskraften i en digital tid”. Foredraget vil beskrive, hvordan vores liv er blevet fundamentalt forandret på få år, og pege på, hvilken ideologi eller ligefrem religion, vi via skærmene importerer.
Det vil også pege på de modstandsformer, som vi som europæere har trænet i tusindvis af år, og som har skabt den kultur, vi stadig bebor. I den er evnen til at være alene, evnen til at gentage og evnen til at tale sammen helt centralt. Disse evner skal vi beskytte og træne, hvis vi vil vinde kampen mod skærmens magi."

Læs mere

Se alle arrangementer