Markedsføring og design

Alle begivenheder, der godkendes af sekretariatet, bliver en del af markedsføringen af Genforeningen 2020 her på hjemmesiden og i det samlede program fra slutningen af 2019. I jubilæumsåret bliver markeringen af 100-året desuden synliggjort gennem en national kampagne.

Arrangører er selv ansvarlige for den øvrige markedsføring af egne arrangementer.

Logo og grafisk design
Genforeningen 2020 har sit eget logo og grafiske design. Logo og design er med til at binde markeringen sammen og gøre det synligt for publikum, at en begivenhed er en del af 100-året for Genforeningen. 

Logoet skal derfor fremgå af dit markedsføringsmateriale. Vi opfordrer dig også til at bruge det øvrige grafiske design i markedsføringen af dit arrangement.

Logo med hvid skrift på rød baggrund
Logo med rød skrift på hvid baggrund
Farvepalettten for Genforeningen 2020

Skabeloner til plakater, flyers og Facebook-rammer
Sekretariatet stiller et mini-designkit til rådighed med skabeloner og vejledning, så aktører let kan lave plakater og flyers til arrangementer uden hjælp fra en grafiker. Skabelonerne findes både i Word og InDesign. Designkittet indeholder også rammer til brug på Facebook.

Merchandise
Sekretariatet vil gerne gøre det let for aktører at designe merchandise til arrangementer, der er en del af programmet for Genforeningen 2020.

Vi har samlet et katalog over forskelligt merchandise til indendørs og udendørs arrangementer. Alt merchandise signalerer tydeligt, at arrangementet er en del af genforeningsjubilæet, og man kan let tilføje sit eget logo. 

Kataloget indeholder bannere, flag, beachflag, roll-ups, t-shirt, kasket og bøllehat, muleposer, keyhangers, kuglepenne, armbånd og balloner. 

Vi stiller designfiler til rådighed i forskellige varianter, som en grafiker let kan arbejde videre med. Aktører betaler selv for at færdiggøre layoutet og for tryk.

Kontakt Sekretariatet
Du kan rekvirere logo, designvejledning, designkit og katalog over merchandise ved at kontakte kommunikationskonsulent Dorthe Lindahl på e-mail adlin@genforeningen2020.dk eller telefon 7376 7466