Foredrag

Historiker Hans Schultz Hansen holder foredrag om det slesvigske grænsespørgsmål
Anna Elisabeth Jessen er forfatter til den historiske roman 'Om hundrede år'
Museumsinspektør Elsebeth Aasted Schanz fortæller om afstemningsplakater fra grænselandet 1920

Det slesvigske grænsespørgsmål rejses på ny i 1918
Oktober-november 1918 udfoldede de danske sønderjyders førstemand H.P. Hanssen en hektisk aktivitet for at få det dansk-tyske grænsespørgsmål sat på den internationale dagsorden, når freden skulle sluttes. Grundlaget herfor blev Aabenraa-resolutionen, som blev vedtaget på Folkehjem den 17. november 1918. Her krævede Vælgerforeningen for Nordslesvig grænsespørgsmålet løst gennem en folkeafstemning.

Foredraget retter sig til alle historisk interesserede i den sønderjyske landsdel.

Læs mere om Hans Schultz Hansen på Rigsarkivets hjemmeside 

Kontakt foredragsholder Hans Schultz Hansen, forskningsleder, adj. professor, dr.phil., Rigsarkivet Aabenraa på e-mail hsh@sa.dk


Foredrag om afstemningsplakater fra grænselandet 1920

Med afstemningsplakaterne som kilde sætter foredraget fokus på begivenhederne, argumenterne, bekymringerne og forhåbningerne fra afstemningen i 1920. Ud over de danske og tyske plakater er et udvalg af plakater fra andre afstemninger i Europa efter 1. Verdenskrig medtaget. Foredraget foregår som en PowerPoint-præsentation, så man kan se de plakater, der fortælles om. Oplægget kan leveres i en kort version på 3 kvarter eller i en lang på 1½ time.

Kontakt Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By v/museumsinspektør Elsebeth Aasted Schanz for nærmere aftale og booking på e-mail eaa@dengamleby.dk eller telefon 41850783


Genforeningen 1920 – og den økonomiske genopbygning
Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 var samtidig en deling af Slesvig, som i århundreder havde været en økonomisk sammenhængende region. Grænsedragningen efterlod derfor et større genopbygningsarbejde på begge sider af grænsen, et arbejde der blev længerevarende og vanskeligere end forventet. Den økonomiske genopbygning kom i høj grad til at handle om at binde grænselandet økonomisk og kulturelt til de to moderlande og kom dermed til at forstærke den nye grænse markant. Fra dansk side blev der talt om at skabe ”en følt grænse.” Grænsedragningen fik således mærkbare økonomiske konsekvenser for regionen Slesvigs befolkning og erhverv, konsekvenser der den dag i dag har betydning for grænselandets udvikling.  

Foredraget holdes af historiker Morten Andersen.

Kontakt foredragsholder Morten Andersen for nærmere aftale og booking på e-mail mn@munkensdam.dk eller telefon 4043 4879 


Sønderjyllands genforening og folkenes selvbestemmelse
Sønderjyllands genforening i 1920 satte punktum for årtiers national strid. Nu delte man simpelthen Slesvig midt over og spurgte slesvigerne selv, om de ville høre til Danmark eller til Tyskland. Den løsning var utvivlsomt den mest retfærdige og noget, som man faktisk havde foreslået fra både dansk og tysk side lige siden 1840'erne. Men hver gang gik det galt, så i stedet udkæmpede man to blodige krige.

I dette foredrag fortæller historiker René Karpantschof om delingstankens historie. F.eks. hvordan begge sider til det sidste søgte at undgå krigen i 1848, hvordan Danmark i 1864 var tæt på en meget fordelagtig grænsedeling men tabte alt, og hvordan det princip om folkenes selvbestemmelsesret, der lå til grund for 1920-løsningen, stammede fra en fredsbevægelse, som nu er glemt, men som dengang havde stor tilslutning fra krigstrætte danske bønder og arbejdere.

Foredraget belyser også slesvigske tragedier med familiebånd og venskaber, der brutalt rives over, og indviklede forhold som at mange sønderjyder længe foretrak et dansk-tysk blandingssamfund, indtil den moderne ”danskhed” fik folk til at vælge side. Men stadig i dag taler netop grænselandets danske og tyske mindretal for en fædrelandskærlighed uden nationalhad – og kan vi ikke alle lære af det?

René Karpantschof, født 1965 på Ribeegnen, er cand.mag. i historie, forfatter, sociolog og foredragsholder. Læs mere om René Karpantschof

Kontakt foredragsholder René Karpantschof for nærmere aftale og booking på e-mail r.karpantschof@gmail.com eller telefon 2868 7649


To foredrag: "Drømmen om Danmark til Dannevirke" og "Ørnen og haren"
Drømmen om Danmark til Dannevirke:
Foredraget stiller skarpt på Genforeningens "tabere" og giver et bud på, hvordan den såkaldte Dannevirkebevægelse opererede i det skjulte under og efter 1. verdenskrig; hvilke resultater bevægelsen opnåede, og ikke mindst hvorfor det ikke lykkedes at nå det egentlige mål: en grænse ved Slien - Dannevirke - Husum. Foredraget er især baseret på foredragsholderens forskning i efterretningstjenestens historie samt arbejdet med Jonas Collins dagbøger 1918-19, som udkommer i 2020.

Ørnen og haren:
Hvis man skal forstå grænsespørgsmålet i sin rette kontekst, og hvorfor det endte med den nuværende grænse, må man løfte blikket fra Sønderjylland og se mere bredt på Danmarks forhold til Tyskland i årene op til Genforeningen. Foredraget behandler Danmarks udenrigs- og forsvarspolitiske situation, de tyske planer om besættelse af Danmark, de hemmelige danske tilpasninger til tyske krav og forklarer på den baggrund de danske politikeres ageren i grænsespørgsmålet.

Foredragene holdes af ph.d. Kristian Bruhn, museumsinspektør på Mosede Fort – Danmark 1914-18. Foredragene holdes i hele landet fra efteråret 2019 til sommeren 2020 efter aftale. Kontakt Kristian Bruhn for nærmere aftale og booking på kbn@greve.dk  

Via sin personlige fortælling sætter Grænseforeningens generalsekretær Knud-Erik Therkelsen Genforeningen i 1920 ind i et nutidigt perspektiv
Historiker Morten Nordhagen Ottosen belyser Sønderjyllands historie og det nordiske perspektiv
Poul Duedahls foredrag bygger på bogen 'Grænseland', som udkommer i 2020 i forbindelse med DR's dramadokumentar af samme navn

100 år som fuldbyrdet nationalstat – og hvad så nu?
Tabet af hertugdømmerne i 1864 gjorde Danmark – ufrivilligt – til en lille homogen nationalstat, og med Genforeningen blev denne gjort komplet: Flest mulige danskere boede nu inden for statens grænser. Opgøret om hertugdømmerne havde været med til at binde danskerne sammen til et stærkt politisk og kulturelt fællesskab. Foredraget belyser på denne baggrund, hvad der kendetegner danskerne som nation: Et meget tillidsfuldt og solidarisk folk, forenet gennem demokratiske processer og i opbygningen af en stærk velfærdsstat, men også af fælles sange, litteraturen og folkelige kulturtræk. Foredraget vil også kaste lys over, hvordan både den danske og de andre europæiske nationalstater påvirkes i en globaliseret tidsalder (EU, FN, NATO), hvor både indvandring og separatisme i de senere årtier har udfordret modellen. Bør nationalstaten bevares eller erstattes af en anden styreform?

Kasper Støvring er ph.d., foredragsholder og forfatter til flere bøger om det nationale spørgsmål, bl.a. 'Sammenhængskraft' (2010), 'Fortællingen om fredens Europa' (2014) og senest 'Gensyn med fremtiden' (2018). Kontakt Kasper Støvring for nærmere aftale og booking på ks@kulturkritik.dk


Sønderjyllands historie og det nordiske perspektiv
Den norske historiker Morten Nordhagen Ottosen forsker i nordisk og europæisk (militær)historie i 1800- og 1900-tallet og barsler i 2020 med et bogprojekt om hidtil ukendte sammenhænge mellem Sønderjyllands historie og de nordiske samlingsbevægelser sammen med historiker Rasmus Glenthøj. I sine foredrag belyser Morten Nordhagen Ottosen bl.a. spørgsmålet, hvorfor Sverige og Norge ikke gik i krig for Slesvig i 1864. Morten Nordhagen Ottosen er ansat ved Forsvarets Høgskole, Krigsskolen i Oslo og har bl.a. en baggrund som post.doc. ved Syddansk Universitet i Odense.  

Morten Nordhagen Ottosen tilbyder foredrag om disse emner:  

  • Hvorfor gik Sverige-Norge ikke i krig for Slesvig i 1864?
  • Den slesvigske krigers betydning for Norge og Sverige
  • Slesvig set fra norsk og svensk perspektiv
  • Sønderjylland og Skandinavien 1800-1870

Foredragene holdes på norsk.

Kontakt foredragsholder Morten Nordhagen Ottosen for nærmere aftale og booking på e-mail mOttosen@fhs.mil.no


Grænseland
Grænser skiller, veje samler. Det er et grundvilkår, som præger store dele af menneskehedens historie, for det er grænserne der definerer stater og vejene der samler dem og skaber mulighed for samkvem på tværs. Men få steder kommer spændingsforholdet mellem menneskeskabte skillelinjer og samfærdselsårer tydeligere til udtryk end i et grænseland – dvs. det geografiske område, der omkranser grænsen mellem to forskellige territorier, lovgivninger, retssystemer, toldområder, skatteudskrivningsdistrikter og værnepligtsordninger. Det gælder også grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Foredraget fortæller historien om landegrænsen mellem Danmark og Tyskland i årene fra 1840-1920, om hvordan den fik sin nutidige form, og om alt der binder befolkningen i grænselandet sammen. Foredraget bygger på bogen ’Grænseland’, som udgives af Danmarks Radio i foråret 2020 i forbindelse med TV-serien af samme navn og i anledning af 100-året for Genforeningen. Poul Duedahl er professor ved Historiestudiet på Aalborg Universitet.

Kontakt foredragsholder Poul Duedahl for nærmere aftale og booking på duedahl@cgs.aau.dk 


Det ny Europakort
I juni 1920 blev Sønderjylland igen dansk efter en folkeafstemning, der var konsekvens af fredsslutningen efter Første Verdenskrig. Fredeligt og demokratisk. Lige efter idealerne om den nye Europa- og verdensorden. Men sådan gik det ikke i hele Europa.

Europa var i 1918-23, efter "krigen, der skulle ende alle krige" og gøre verden til et "sikkert sted for demokrati”, det voldeligste sted på Jorden, med over fire millioner dræbte. Men da blodsudgydelserne næsten udelukkende foregik i Øst- og Centraleuropa, glemmer vi dem ofte i Vest. Winston Churchill kaldte dem endda arrogant ”pygmæernes krige”.

I dette foredrag kaster vi blikket væk fra Slesvig, ud i Europa - på fredsdiktaterne givet i blandt andet Versailles, og på de revolutioner, borgerkrige og grænsekonflikter, der fandt sted langt fra Paris´ fine saloner, og langt fra de vagt definerede idealer om demokrati og national selvbestemmelse.

Vibe Termansen er historiker, tidligere østeuropakorrespondent for Weekendavisen og forfatter til bogen Kampen om Centraleuropa. Kontakt Vibe Termansen for nærmere aftale og booking på termansenvibe@gmail.com

Søren Ryge Petersen har sine rødder i Sydslesvig og fortæller om sin far, der brugte hele sit voksenliv for at kæmpe for danskheden i Sydslesvig
Drømmen om Danmark til Dannevirke og Danmarks forhold til Tyskland i årene op til Genforeningen er emnerne for Kristian Bruhns foredrag. Kristian Bruhn er museumsinspektør på Mosede Fort
100 år som fuldbyrdet nationalstat - og hvad så nu? Det spørgsmål rejser ph.d., foredragsholder og forfatter Kasper Støvring i sit foredrag

Optakten til Genforeningen i 1920
Journalist og foredragsholder Nis Boesdal fører publikum gennem de begivenheder, der førte til Sønderjyllands Genforening med Danmark i 1920. Efter 1. Verdenskrigs afslutning i november 1918 rejste den sønderjyske rigsdagsmand H.P. Hanssen det nordslesvigske spørgsmålet i den tyske rigsdag, herpå fulgte forløbet frem mod afstemningerne i februar og marts 1920 og Genforeningen i sommeren 1920.

Foredraget henvender sig til f.eks. kulturelle foreninger, menighedsråd og uddannelsessteder for børn og voksne - primært i området fra den dansk/tyske grænse til og med Kongeåen, men interesserede uden for dette område, er også velkommen til at henvende sig. 

Læs mere om Nis Boesdals foredrag om Genforeningen

Kontakt Musiker Børsen for nærmere aftale og booking på e-mail aage@musikerboersen.dk 


6. juli 1849 - den glemte sejr

Journalist og forfatter Ib Søby holder foredrag om slaget ved Fredericia 6. juli 1849, hvor byen var belejret af slesvig-holstenske oprørere. Foredraget bygger på den historiske roman "6. juli", der omhandler belejringen og den ”glemte” sejr inden det endelige nederlag i Dybbøl femten år senere.

Foredraget varer 60 eller 90 minutter med debat.

Kontakt Ib Søby for nærmere aftale og booking på e-mail ib@ibgaucho.dk 


To foredrag om Genforeningen og påskekrisen i 1920 

Historiker og foredragsholder Lars Hovbakke Sørensen tilbyder to foredrag med relation til 100-året for Genforeningen i 2020. I det ene foredrag stiller Lars Hovbakke Sørensen skarpt på Genforeningen og dens baggrund. Hvad var årsagerne til at man fik en folkeafstemning om spørgsmålet? Hvorfor stemte nogle dansk og andre tysk? Hvilke konsekvenser fik Genforeningen for sønderjyderne, for resten af danskerne og for den danske selvforståelse frem til i dag? 

I det andet foredrag sætter Lars Hovbakke Sørensen fokus på Påskekrisen, som opstod i kølvandet på de to folkeafstemninger. Hvorfor ville Christian 10. af med statsminister Zahle? Og hvilke konsekvenser fik Påskekrisen for demokratiets udvikling i Danmark i de efterfølgende årtier? 

Læs mere om Lars Hovbakke Sørensens foredrag om Genforeningen og Påskekrisen

Kontakt ARTE Booking for nærmere aftale og booking på  e-mail booking@artebooking.dk eller telefon 3848 1400 


F
oredrag om H.P. Hanssen
Foredragsholder Pernille Juhl fortæller om H.P. Hanssen, der var en af hovedmændene bag Genforeningen i 1920. Foredraget handler både om H.P. Hanssens begivenhedsrige liv, om vigtige historiske begivenheder op til og under Genforeningen.

Læs mere om Pernille Juhls foredrag om H.P. Hanssen 

Kontakt ARTE Booking for nærmere aftale og booking på  e-mail booking@artebooking.dk eller telefon 3848 1400


Johannes Jørgensen og det nationale

Den danske digter Johannes Jørgensen (1866-1956), som i dag mest er kendt som bannerfører for den danske symbolisme omkring århundredskiftet og som katolsk konvertit, har også en mere ukendt side. Foredraget viser, at han tillige var en stærkt politisk engageret og nationalt sindet skribent, for hvem århundredets konflikter og Genforeningen fik stor betydning.

Foredraget holdes af Ivy York Möller-Christensen, prof., mag.art. et ph.d., Europa-Universität Flensburg

Kontakt foredragsholder Ivy York Möller-Christensen for nærmere aftale og booking på e-mail moeller-christensen@uni-flensburg.de 


En røvet datter vender hjem. Genforeningen set fra litteraturen
Litteraturen var med, både da Danmark mistede Slesvig efter slaget ved Dybbøl i 1864, og da vi fik Sønderjylland tilbage igen i 1920. I romanen ”Haabløse Slægter” havde Herman Bang skildret tabet som et banesår på den danske folkesjæl. Tilsvarende stor er glæden over Genforeningen, som Henrik Pontoppidan beskriver som et eventyr i den sang, der bruger symbolet om den røvede datter, som vender tilbage. I foredraget vil Ph.D. Karin Wolgast præsentere udvalgte eksempler til at belyse, hvordan litteraturen bidrager til genforeningsprocessen, idet både den danske og den tyske vinkel vil komme til udtryk.

Kontakt foredragsholder Karin Wolgast for nærmere aftale og booking på e-mail karinwolgast4@gmail.com  


Historierne bag de sønderjyske sange – om krig, håb og genforening
Fra de store sangerfester i Slesvig i 1840’erne over Treårskrigen og nederlaget i 1864 til Genforeningen i 1920 blev der skrevet et væld af sange om krig, håb og genforening, som den dag i dag bliver sunget i Sønderjylland. I anledning af genforeningsjubilæet har Katrine Nyland Sørensen lavet 25 podcast for Sangens Hus, som dykker ned i historierne bag nogle af de mest betydningsfulde sange – både blandt sønderjyderne og det tyske mindretal. I det musikalske foredrag sætter hun ikke bare sangene ind i en større historisk sammenhæng, men giver også god plads til små anekdoter, tidsbilleder og fortællinger, så vi bl.a. får at vide, hvorfor ”Altid frejdig når du går” var tæt på ikke at komme med i Den danske Salmebog, om man virkelig kan koge æg til ”Dengang jeg drog afsted”, og hvad der skulle til for at en sang blev forbudt at synge.   

Foredragsholderen er Katrine Nyland Sørensen, som er indehaver af Nyland Kommunikation, har arbejdet med musik- og formidling i over 30 år og bl.a. har en fortid som programvært og redaktør i DR på P3, P2 og P1.

Kontakt Katrine Nyland Sørensen for nærmere aftale og booking på e-mail katrine.nyland@mail.dk


Omkring Det sønderjyske Kaffebord 
- et historisk-poetisk foredrag med indlagte 10 - 15 særligt udvalgte fællessange 
Foredragsholder er Cand.phil. Karen Marie Ravn, præst 1983-2016 i Kjellerup og Omegns Valgmenighed, og fællessangsforedraget henter materiale fra bl.a. Inge Adriansens og Peter Seebergs forfatterskaber. Foredraget kan holdes både med og uden kagebord og kaffe. Foredragsholder medbringer til deltagerne folder med de af sangene, som ikke står i Højskolesangbogens seneste udgave, og er selv forsanger. Men det er samtidigt nødvendigt af hensyn til den gode stemning, at der er en lokal pianist, som kan spille til både traditionelle og rytmiske sange. Hvis stedet ikke har en rutineret pianist, kan foredragsholderen bestilles med egen ledsagende pianist.   

Læs mere om foredraget

Kontakt Karen Marie Ravn for nærmere aftale og booking på e-mail karenmarieravn@gmail.com eller telefon 2184 3656 

Katrine Nyland Sørensen fortæller historierne bag de sønderjyske sange
Lars Hovbakke Sørensen holder foredrag om Genforeningen og Påskekrisen i 1920
H.P. Hanssen var en af hovedmændene bag Genforeningen i 1920. Pernille Juhl fortæller om hans liv og virke

Erindringer fra et liv i et grænseland under forandring - foredrag ved Grænseforeningens generalsekretær Knud-Erik Therkelsen
Fra ung højskoleelev i 1974 med rødder i bl.a. Vestjylland og siden lærer på Rønshoved Højskole (1983), højskoleforstander på Højskolen Østersøen i 1993 og generalsekretær i Grænseforeningen kender Knud-Erik Therkelsen krydsfeltet mellem tysk fjendebillede og tyske venskaber på andre måder end de fleste. Foredraget perspektiverer personlige oplevelser ud i den store fortælling – den lange vandring fra modsætning til grænsedragning/Genforening og fredelig sameksistens.

Via den personlige fortælling sættes Genforeningen i 1920 ind i et nutidigt perspektiv. Hvorfor skal vi overhovedet beskæftige os med begivenhederne for 100 år siden? Hvad er relevansen i dag? Foredraget vinkler historiefortællingen respektfuldt, men på en måde, så begivenhederne dengang sættes i sammenhæng med nutidens udfordringer. Hvor peger grænsedragningen i 1920 hen i nutid og fremtid, hvor grænsebegreb, grænseland og identitet er under forandring. Foredraget stiller nye spørgsmål til historien for at få nye svar, og dermed nye perspektiver.

Foredraget holdes over hele landet, og der forventes intet honorar.

Kontakt foredragsholder Knud-Erik Therkelsen for nærmere aftale og booking på e-mail ket@graenseforeningen.dk 


Den personlige og lokale historie
Med udgangspunkt i sin historiske roman 'Om hundrede år' fortæller Anna Elisabeth Jessen om, hvordan Første Verdenskrig og Sønderjyllands tilbagevenden til Danmark trækker spor gennem det efterfølgende århundrede. Anna Elisabeth Jessen er født i Sønderjylland og kommer fra en familie, hvor hendes bedstefar blev tvunget med på tysk side i den store krig. Foredraget tager udgangspunkt i hendes personlige erfaringer, som hun også har brugt som inspiration for sin roman. Et inspirerende foredrag om 100 års Danmarkshistorie set med sønderjyske øjne.

Læs mere om Anna Elisabeth Jessen og romanen 'Om hundrede år'

Romanen 'Om hundrede år' er også produceret som podcast til DR P1. Lyt til podcasten via DR's hjemmeside

Kontakt forfatter Anna Elisabeth Jessen for nærmere aftale og booking på e-mail a.e.jessen@mail.dk 


Genforeningen – foredrag ved Søren Ryge Petersen

Søren Ryge Petersen fortæller gerne om Genforeningen, for han har sine rødder i Sydslesvig, og dermed er alt om Sønderjyllands skæbne barnelærdom. Kongeåen, Dannevirke og Ejderen var faste udflugtsmål, og Søren Ryges far brugte hele sit voksenliv på at virke for danskheden i det Sydslesvig, der som bekendt ikke kom tilbage til Danmark i 1920. Det bliver altså ikke et historisk foredrag, men en fortælling om en usædvanlig barndom i Agtrup danske Skole lige syd for grænsen, hvor han snakkede sønderjysk, plattysk, dansk og tysk hver eneste dag.

Foredraget kan bookes af arrangører i Jylland og på Fyn.

Kontakt ARTE Booking for nærmere aftale og booking på  e-mail booking@artebooking.dk eller telefon 3848 1400 


Tre grænselandsskæbner

Journalist Flemming Nielsen fortæller historien om sine tipoldeforældre, der kom fra hhv. Søgårdsmark og Kiding, og som på hver deres måde fik en voldsom skæbne og kommer gennem deres historie ind på nogle af de begivenheder, der gik forud for Genforeningen i 1920. Flemming Nielsen inddrager også historien om sin morfar der var fra Holbøl Sogn og som måtte kæmpe på tysk side i 1. Verdenskrig, selv om han var dansksindet. 

Kontakt Flemming Nielsen for nærmere aftale og booking på e-mail flemming42@hotmail.com 


To foredrag "Mennesker ved en grænse" og "Kampen om sproget"

Lis Mikkelsen, der er bestyrelsesmedlem i Sprogforeningen, tilbyder to foredrag: 

Mennesker ved en grænse:
'Mennesker ved en grænse' er et foredrag om Kongeågrænsen, men foredraget byder også på overvejelser over, hvad grænser betyder for livet i al almindelighed. Har vi brug for grænser? Jo mere åbent et samfund er, jo mere har vi måske brug for en afgrænsning. Foredraget følger nogle af de personligheder, der boede tæt på grænsen, og som førte den nationale kamp fra deres baser henholdsvis nord og syd for Kongeågrænsen.

Kampen om sproget:
Det var klart for tyskerne, at skulle germaniseringen af Sønderjylland lykkes, måtte man have fat i børnene. Hvis børnene tog det tyske sprog og den tyske kultur til sig, kunne man omvende landsdelen i løbet af en generation.  Derfor indførte man meget strenge regler for sprogbrugen i skolen.

Sprogforeningen blev stiftet i 1880 for at tage kampen om sproget op. Foreningen organiserede bogsamlinger i hver en krog af Sønderjylland. Der blev uddelt børneblade på dansk. Der blev holdt foredrag og holdt sangaftener. Den Blå Sangbog stod i alle hjem og blev brugt i alle forsamlinger. Sangbogen blev opfattet som danskernes vigtigste agitationsmiddel.

Det lykkedes at vedligeholde brugen af det danske sprog, der var forudsætningen for resultatet ved Genforeningen.

Bogen ”Kampen om sproget” af Ingolf Haase og Lis Mikkelsen udkommer 5. maj 2020.

Kontakt Lis Mikkelsen for nærmere aftale og booking på e-mail glskole@gmail.com 

Historiker René Karpantschof fortæller om delingstankens historie
Forfatter Linda Lassens foredrag handler om den nationale kamp efter nederlaget i 1864 og frem til afstemningerne i 1920
Lis Mikkelsen fortæller om "Mennesker ved en grænse" og "Kampen om sproget"

Den nationale kamp i årene efter nederlaget i 1864 og frem til afstemningerne i 1920
Den nationale kamp bliver ofte fremstillet som et langt sønderjysk kaffebord med fællessange fra den blå sangbog, opildnede taler og fantasifulde måder at drille preusserne på. Men der var ikke kun fællesskab og kampmod. Forfatter Linda Lassen fortæller om den nationale kamp efter nederlaget i 1864 og frem til afstemningerne i 1920 med udgangspunkt i sine to historiske romaner ’Men sko må jeg ha’ – om vandrelærerinden Henriette Gubi’ (udkom i 2014) og ’Jens og Marie – en genforeningsroman’ (udkommet oktober 2019). Romanen fortæller historien om Jens og Marie Jessen og deres arbejde for danskheden med udspring i Flensborg Avis, hvor Jens Jessen var redaktør indtil sin død i 1906, hvorefter Marie Jessen stod som udgiver af avisen.

Læs mere om foredraget og Linda Lassen på hjemmesiden lindalassen.dk 

Kontakt forfatter Linda Lassen for nærmere aftale og booking på e-mail lindalassen@bbsyd.dk


1920 - da Danmark blev større. Genforening eller grænseflytning
To foredrag om Genforeningen i 1920, der berører emner som Europa efter 1. Verdenskrig, folkenes selvbestemmelsesret, folkeafstemninger, kongens ridt over den gamle grænse 10. juli 1920, Kongeå-grænsen mm. Læs mere om de to foredrag:

Genforeningen 1920
Kongeå-grænsen

Foredragene henvender sig til lokalhistoriske foreninger, foredragsforeninger, lokale afdelinger af Grænseforeningen, menighedsråd, højskoler og biblioteker m.fl.

Foredragsholderen er tidl. forstander Hans Jørgen Lysholm, Viborg. Foredragene holdes i Jylland og på Fyn.

Kontakt Hans Jørgen Lysholm for nærmere aftale og booking på e-mail lysholm@energimail.dk eller telefon 6150 6220


Det danske mindretal og de dansk-tyske relationer

Det Danske Generalkonsulat i Flensborg blev skabt som en direkte konsekvens af grænsedragningen i 1920 som et udtryk for den danske stats fortsatte engagement syd for grænsen. Med afsæt i 100-året for grænsedragningen giver generalkonsul Kim Andersen et aktuelt indblik i forholdet for det danske mindretal syd for grænsen og de dansk-tyske relationer. 

Kontakt generalkonsul Kim Andersen for nærmere aftale og booking på e-mail kimand@um.dk 


Genforeningen set med sydslesvigske øjne
Sønderjyllands genforening med Danmark har både en for- og en efterhistorie. Forhistorien handler om det komplicerede forhold mellem hertugdømmerne Slesvig og Holsten og det ’egentlige’ Danmark. Efterhistorien handler blandt andet om de to nationale mindretal på begge sider af den nye grænse. Som sydslesviger ser Svend Andersen på genforeningen fra sit mindretals synsvinkel. Men han er også interesseret i forholdet mellem den nationale selvbestemmelse og den internationale orden, der gjorde genforeningen mulig. Kan vi lære af genforeningen i dag?

Læs mere om Svend Andersen professor emeritus, dr.theol., Aarhus Universitet  

Kontakt Svend Andersen for nærmere aftale og booking på e-mail teosa@cas.au.dk


To foredrag om det tyske mindretal 
1920-2020 - i 100 år fra fjendskab til venskab:
Formanden for det tyske mindretal tager udgangspunkt i sin egen familiehistorie. Familien blev efter folkeafstemningen splittet i dansk og tysk. Derudover vil Hinrich Jürgensen komme ind på følgende emner: Opstart af det tyske mindretal, 2. Verdenskrig og konsekvensen for det tyske mindretal, første skridt til forsoning med loyalitetserklæringen og Bonn-København Erklæringerne. 100 års sønderjysk historie: Fra ”mod hinanden” over ”med hinanden” til ”for hinanden”.

Foredragsholderen er Hinrich Jürgensen, formand for Bund Deutscher Nordschleswiger. Foredraget holdes på dansk og tysk.

Kontakt Hinrich Jürgensen for nærmere aftale og booking på e-mail hcj@bdn.dk

Det tyske mindretal – historie og aktuelle udfordringer:
Folkeafstemningen og grænseflytningen i 1920 resulterede også i dannelsen af de to nationale mindretal. Det tyske mindretals kommunikationschef ser på grænselandets og det tyske mindretals historie. Derudover vendes aktuelle udfordringer, herunder mindretallets politiske repræsentation, sprogpolitiske krav og forsøget på at blive anerkendt som UNESCO immateriel kulturarv.

Foredragsholderen er Harro Hallmann, kommunikationschef Bund Deutscher Nordschleswiger. Foredraget holdes på dansk og tysk.

Kontakt Harro Hallmann for nærmere aftale og booking på e-mail hallmann@bdn.dk


Den nordiske hemmelighed: hvordan grænsekonflikten løftede Norden ud af fattigdom
I Norden har vi en helt unik folkeoplysning, og den har gjort os til nogle af verdens lykkeligste og rigeste folk. Epicenteret for den udvikling ligger i grænselandet. Den første højskole blev skabt i Rødding for at give de lokale bøndersønner en dansk bevidsthed. Men det var faktisk ikke Rødding, der gjorde den store forskel. Det gjorde derimod Bismarck: efter det danske nederlag i 1864 nærmest eksploderede højskolebevægelsen og lagde fundamentet for det moderne Danmark. Samtidig blev højskolekonceptet eksporteret til Norge og Sverige, et par årtier senere også til Finland.

Det ironiske er, at filosofien bag folkehøjskolerne kom fra de tyske Idealister. Dannelses- og højskoletanken er i sin essens tysk, det danske ligger i folkeliggørelsen.

Hør den fantastiske fortælling om tyske Ernst Schimmelmann, der var Frederik VI's højrehånd, om Grev Frederik Christian II af Schleswig-Holstein-Sønderborg-Augustenborg, hans kone Louise Augsta (kongens søster og nok datter af Struensee), deres personlige venskab med Friedrich Schiller, og hvordan den danske magtelite hentede det tyske tankegods til Danmark. Gennem deres intellektuelle nysgerrighed og visioner for Danmark lagde en tysksproget dansk elite fundamentet for, at Grundtvig og Chresten Kold kunne gøre en forskel.

Kontakt foredragsholder Lene Rachel Andersen for nærmere aftale og booking på e-mail la@nordicbildung.org 

Se de øvrige tilbud på aktørmarkedspladsen

Hans Jørgen Lysholms foredrag omhandler Genforeningen i 1920 og Kongeå-grænsen
Hinrich Jürgensen, formand for det tyske mindretal, tager udgangspunkt i sin egen families historie
Det tyske mindretals kommunikationschef Harro Hallmann fortæller om mindretallets historie og aktuelle udfordringer