Historien

Vidste du, at den danske grænse til Tyskland lige så godt kunne have ligget ved Kongeåen lige syd for Kolding? Sådan havde Danmarkskortet måske set ud, hvis ikke dansksindede borgere i den nordlige del af Slesvig i 1920 havde stemt for, at området skulle være en del af Danmark. Folkeafstemningen betød, at Sønderjylland for nu snart 100 år siden blev genforenet med Danmark.

Syd for den nuværende grænse ved Kruså stemte borgerne også, om området skulle være dansk eller tysk. Her valgte borgerne, at området skulle forblive en del af Tyskland.

Fra anspændt til fredeligt naboskab
Folkeafstemningen i den dansk-tyske grænseegn var en blandt flere i Europa efter afslutningen på første verdenskrig i 1918. Forud for de historiske begivenheder lå en kompliceret og konfliktfyldt optakt med meget på spil. Både på nationalt niveau og for de mennesker, der levede i det slesvigske område, der nu blev delt mellem Danmark og Tyskland.

Også i årene efter Genforeningen var der fortsat nogle spændinger og konflikter frem mod nutiden, hvor de to befolkninger og mindretal på begge sider af grænsen lever i fredelig sameksistens.

I 2020 markerer vi 100-året for Danmarks Genforening.

Dyk ned i de historiske begivenheder i tiden før, under og efter Genforeningen:

Slesvig gennem århundreder
Aabenraa-resolutionen
Hvor skal grænsen gå og hvor må der stemmes?
Afstemningerne 10. februar og 14. marts og resultatet
Påskekrisen
Overdragelsen
Christian 10. besøger Sønderjylland
Udviklingen efter Genforeningen
Genforening, afståelse eller deling?

Den historiske gennemgang bygger fortrinsvis på Sønderjyllands Historie, bind 2, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland i 2009