Historien

Vidste du, at den danske grænse til Tyskland lige så godt kunne have ligget ved Kongeåen lige syd for Kolding? Sådan havde Danmarkskortet måske set ud, hvis ikke dansksindede borgere i den nordlige del af Slesvig i 1920 havde stemt for, at området skulle være en del af Danmark. Folkeafstemningen betød, at Sønderjylland for nu snart 100 år siden blev genforenet med Danmark.

Syd for den nuværende grænse ved Kruså stemte borgerne også, om området skulle være dansk eller tysk. Her valgte borgerne, at området skulle forblive en del af Tyskland.

Fra anspændt til fredeligt naboskab
Folkeafstemningen i den dansk-tyske grænseegn var en blandt flere i Europa efter afslutningen på første verdenskrig i 1918. Forud for de historiske begivenheder lå en kompliceret og konfliktfyldt optakt med meget på spil. Både på nationalt niveau og for de mennesker, der levede i det slesvigske område, der nu blev delt mellem Danmark og Tyskland.

Også i årene efter Genforeningen var der fortsat nogle spændinger og konflikter frem mod nutiden, hvor de to befolkninger og mindretal på begge sider af grænsen lever i fredelig sameksistens.

TV Syd fortæller om Genforeningen i 100 film
I 100 film på hver 1 minut belyser TV Syd bl.a. afstemningerne, historiske steder, mindretallene og Genforeningens symboler. 

Se TV Syds 100 film om Genforeningen

Podcastserie om grænselandets historie
Politiken Historie fortæller grænselandets historie i en podcastserie på seks afsnit.

Historiker Hans Erik Havsteen og journalist Anders Olling står bag Politiken Histories podcastserie om Genforeningen. Foto: Peter Hove Olesen

I serien kan man blive klogere på Genforeningen 1920, Påskekrisen 1920, hvordan Slesvig spørgsmålet påvirkede det parlamentariske liv i Folketinget, og hvordan det har påvirket Danmarks grundlove. Serien er et samarbejde mellem Politiken Historie og Folketinget. 

Podcasten kan hentes på Politiken histories hjemmeside:

Lyt til podcasten på Politiken Histories hjemmeside

De røde fjer
Et noget anderledes bud på Genforeningens historie leverer ”De Røde Fjer”, en serie af podcasts om Danmarkshistorien, der ønsker at bryde med de etablerede fortællinger og give ”provokerende bud”. Tre nye afsnit, udgivet i anledning af 100-året, dykker ned i danske sønderjyders betydelige bidrag til tysk krigsførelse i Afrika, Collins spektakulære rænkespil for et Danmark til Ejderen og reaktionære kræfters rolle i påskekrisen. ”De Røde Fjer” hævder at ”gå til stregen og lidt over”  - lyt selv!

Find podcastserien fra De røde fjer

Rigsarkivets kildepakke
Rigsarkivets kildepakke ”Genforeningen 1920” handler om Sønderjyllands forening med Danmark efter 56 år under tysk styre. Den bringer en række centrale kilder til Genforeningens historie fra Statsministeriet og Udenrigsministeriet og private arkiver.

Dyk ned i Rigsarkivets kildepakke

Det Kgl. Bibliotek viser billeder og fortæller om Genforeningen
Det Kgl. Biblioteks samlinger rummer en stribe billeder fra genforeningstiden, som nu kan opleves på bibliotekets hjemmeside sammen med uddybende tekster om bl.a. den kulturelle oprustning og grænsen.

Besøg Det Kgl. Biblioteks hjemmeside

Digital udstilling: "Hvor går grænserne?"
Udstillingen "Hvor går grænserne?" sætter fokus på de kulturelle, sproglige og fysiske grænser i skolerne i det dansk-tyske grænseland før, under og efter Genforeningen i 1920. Bag udstillingen står Skolehistorie i samarbejde med Aarhus Universitet. 

Se udstillingen "Hvor går grænserne?"

Dyk ned i historien her på hjemmesiden
Du kan også blive klogere på de historiske begivenheder i tiden før, under og efter Genforeningen her på hjemmesiden:

Slesvig gennem århundreder
Aabenraa-resolutionen
Hvor skal grænsen gå - og hvor må der stemmes?
Afstemningerne 10. februar og 14. marts og resultatet
Påskekrisen
Overdragelsen
Christian 10. besøger Sønderjylland
Udviklingen efter Genforeningen
Genforening, afståelse eller deling?

Den historiske gennemgang bygger fortrinsvis på Sønderjyllands Historie, bind 2, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland i 2009