Aabenraa-resolutionen

3.000 tilhørere er forsamlet foran Folkehjem, da H.P. Hanssen fra balkonen udråber Aabenraa-resolutionen 17. november 1918. Kilde: Museum Sønderjylland

I efteråret 1918 stod det klart, at det tyske kejserrige, som Sønderjylland var en del af, ville lide nederlag i Verdenskrigen. I oktober anmodede den tyske regering de allierede magter om våbenstilstand, og det sønderjyske medlem af Rigsdagen i Berlin H.P. Hanssen øjnede nu muligheden for at rejse det nordslesvigske spørgsmål under henvisning til både Pragfredens § 5 og den amerikanske præsident Wilsons tilkendegivelser om fredsprogrammet, de berømte 14 punkter. Med en kløgtig flerstrenget strategi fik Hanssen både rejst spørgsmålet i den tyske Rigsdag, briefet den danske regering om interne tyske overvejelser og lanceret en regional underskriftsindsamling, som resulterede i massiv opbakning fra 287 dansksindede foreninger i Sønderjylland.

H.P. Hanssens tale på Folkehjem
De dansksindede slesvigeres politiske organisation, ”Vælgerforeningen for Nordslesvig” præciserede med Aabenraa-resolutionen i november 1918 kravet om en en bloc-afstemning i området nord for linjen Tønder-Kruså og kommunevis afstemning i de områder syd for linjen, som rejste krav herom. Resolutionen blev vedtaget på Folkehjem i Aabenraa den 17. november, og H.P. Hanssen udråbte den fra stedets balkon for 3000 tilhørere.

Denne resolution fik afgørende betydning for det videre forløb. Den danske udenrigsminister Scavenius videregav resolutionen til de allieredes forhandlere og bekræftede – efter alliereret pres - lidt senere den danske regerings opbakning hertil. Både afstemningen og den faktiske grænsedragning i 1920 kom herefter til at foregå efter denne model. 

Hør uddrag af H.P. Hanssens tale på Folkehjem 
(Uddrag indtalt af H.P. Hanssen på  et senere tidspunkt. Kilde: Museum Sønderjylland)
Læs talen i sin helhed på Grænseforeningens hjemmeside