Genforening, afståelse eller deling

Afhængigt af standpunktet kan Genforeningen betragtes på mange måder, og ethvert perspektiv har sin modtese. Alene begrebet ”Genforeningen” er præget af det danske nationale perspektiv, hvor den danske landsdel Sønderjylland kom tilbage til moderlandet. Fra tysk side talte man derimod om en afståelse af Nordslesvig.

For de mennesker, der var præget af hertugdømmet Slesvigs interne sammenhængskraft, betød grænsedragningen en deling af Slesvig, ofte en deling tværs gennem familier, handelsforbindelser og kulturelle bånd. 1800-tallets ønske om et samlet og selvstændigt Slesvig-Holsten blev overtrumfet af hele Tysklands nationale samling, og måske først delvist indfriet med dannelsen af den nuværende delstat Slesvig-Holsten i 1947.

Og for begge mindretallene – både danskerne i Sydslesvig og hjemmetyskerne i Sønderjylland (Nordschleswig) blev 1920 tidspunktet, hvor et afstemningsresultat ikke blev som ønsket, og hvor deres placering i det ”andet” land blev manifesteret. Europas historie er fuld af den slags grænselande. Kunsten er at håndtere alle disse de historiske og aktuelle brydninger på en ordentlig og fredelig måde.

Dyk ned i flere af de historiske begivenheder 
Slesvig gennem århundreder
Aabenraa-resolutionen
Hvor skal grænsen gå og hvor må der stemmes?
Afstemningerne 10. februar og 14. marts og resultatet
Påskekrisen
Overdragelsen
Christian 10. besøger Sønderjylland
Udviklingen efter Genforeningen

Læs mere om
Genforeningen 1920 på danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet