Hvor skal grænsen gå - og hvor må der stemmes?

Hvad der i dag kan synes indlysende, var bestemt ikke givet på forhånd dengang. Vælgerforeningens resolution fra november 1918 tog afsæt i ”Clausen-linjen”, som historikeren H.V. Clausen i 1901 havde trukket fra vest til øst gennem hertugdømmet ud fra en vurdering af de enkelte distrikters primært danske eller tyske sindelag samt ønsket om et nogenlunde praktisk forløb for den nye grænse. Clausen havde dog dengang bevidst undladt at fastlægge byen Flensborgs tilhørsforhold.

I de kommende måneder opstod der imidlertid betydelig uenighed på dansk side, og mange fremsatte krav om en sydligere grænsedragning:

Grænsen syd om Flensborg eller Dannevirke?
Flensborg-bevægelsen argumenterede for, at i hvert fald byen Flensborg burde tilfalde Danmark, mens Dannevirke-bevægelsen kæmpede for en grænsedragning langs det historiske Dannevirke. I begge bevægelser var man bevidst om, at der både i Flensborg og området ned mod Dannevirke levede en overvejende tysktalende befolkning, men anså det for muligt at assimilere den i løbet af en eller to generationer.

Den danske regering tog imidlertid kraftigt afstand fra en afstemning i de sydligste områder, og herefter var det striden om Flensborg, der for alvor splittede både sønderjyderne og danskerne i Kongeriget.

National mobilisering i den tyske befolkning
Blandt den tyske befolkning i ”Schleswig” skete der en tilsvarende national mobilisering. Særligt i købstæderne Hadersleben, Apenrade, Sonderburg, Tondern og Flensburg samledes de tyske partier i lokale udvalg for at imødegå den danske propaganda. Splittelsen ramte – med modsat fortegn – dog også den tyske bevægelse. Mens ”forhandlingsfløjen” forsøgte at begrænse tabet til de mest dansksindede områder, ville ”protestfløjen” forhindre afstemningen totalt. Dertil kom en vis polarisering mellem de borgerlige kredse og arbejderbevægelsen.

Dyk ned i flere af de historiske begivenheder 
Slesvig gennem århundreder
Aabenraa-resolutionen
Afstemningerne 10. februar og 14. marts og resultatet
Påskekrisen
Overdragelsen
Christian 10. besøger Sønderjylland
Udviklingen efter Genforeningen
Genforening, afståelse eller deling?

Læs mere om
Genforeningen 1920 på danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet
Flensborg-bevægelsen på Grænseforeningens hjemmeside
Dannevirke-bevægelsen på Grænseforeningens hjemmeside