Udviklingen efter Genforeningen

Detaljerne i grænsedragningen blev senere i 1920 fastlagt af en særlig, internationalt sammensat grænseafstikningskommission. Der blev bl.a. taget særlige hensyn til Kobbermøllen og Padborg Station, og i Rudbøl endte kommissionen med at trække grænsen midt på landevejen.

Sønderjylland integreres i Kongeriget
Nu var det gamle hertugdømme skilt ad ved grænsen, og det fik vidtrækkende betydning for infrastrukturen. Nye dæmninger til øerne Sild og Rømø blev bygget på hver sin side af grænsen, Tøndermarsken blev afvandet og de nye diagonalveje – trukket snorlige gennem landsskabet - sikrede sammenhæng i den nye landsdel. Integreringen af Sønderjylland i Kongeriget blev en stor opgave, ikke mindst fordi landsdelen fremstod udmarvet efter årtiers fraflytning og tabet af over 5.000 unge sønderjyder på Verdenskrigens slagmarker. Den danske stat optog et særligt genforeningslån og anvendte desuden salgsprovenuet fra de Vestindiske Øer til genopbygningen. Indførelsen af danske skoler, herunder statsskolerne i de fire købstæder, indfriede den danske befolkningsdels kulturelle ønsker og blev blandt dansksindede sønderjyder kaldt for den ”bedste genforeningsgave”.

Fra polarisering til samarbejde
Sønderjyllands deling lagde også grunden til den dansk-tyske mindretalsordning, som i dag regnes som forbilledlig også i europæisk sammenligning. Vejen hertil var dog hverken entydig eller let. Polariseringen mellem dansk og tysk fik ny dynamik i kølvandet på den økonomiske krise, som særligt ramte landbrugssektoren og førte til den såkaldte jordkamp mellem dansk- og tysksindede landbrug i mellemkrigstiden.

Krav om grænserevision dukkede især efter nazismens magtovertagelse i Tyskland i 1933 op blandt lokale tysksindede kræfter i grænselandet og fremkaldte en modreaktion i den danske befolkning. Besættelsen blev i sagens natur en yderligere belastning for det dansk-tyske forhold. Også efter 1945 forblev spørgsmålet om grænsen og mindretallene problematisk, både med retsopgøret for det tyske mindretal i Danmark og sydslesvigernes fornyede danske afstemningskrav.

Først med Bonn-København-erklæringerne, som blev indgået i forbindelse med Tysklands optagelse i NATO i 1955, blev mindretallenes forhold afklaret og vejen åbnet frem til det samarbejde, der kendetegner grænselandet i dag.

Afvandingen af Tøndermarsken er et eksempel på udviklingen af infrastrukturen, efter Sønderjylland blev indlemmet i Kongeriget. Det skulle forebygge oversvømmelser som denne i Møgeltønder Kog i 1913. Kilde: Museum Sønderjylland