Nu samler vi indhold til programmet

Over hele landet er en hel stribe store og små begivenheder, events og oplevelser under forberedelse til genforeningsjubilæet i 2020. Sekretariatet følger forberedelserne og er i dialog med en lang række aktører.

Vi tager nu fat på systematisk at kontakte aktører og indsamle indhold til det samlede landsdækkende program, som offentliggøres op til jubilæumsåret. 

Opret dit arrangement
Du kan oprette dit arrangement her på hjemmesiden. Vi opfordrer dig til at tilmelde arrangementet, når du kender tid og sted, og når du ved konkret, hvad der skal ske (ikke bare en løs idé). Har du allerede et foto eller en anden illustration klar, modtager vi også meget gerne det. 

På siden er også en kalender, så du kan tjekke om datoen er ledig, inden du udfylder og sender formularen.  

Gå til kalenderen og tilmeld dit arrangement