Royal Run kommer til Sønderjylland i 2020

I 2020 kommer Royal Run til Sønderjylland i anledning af 100-året for Genforeningen. Det meddelte Kronprins Frederik i går under dette års udgave af motionseventen.

- Jeg er enormt glad for, at Royal Run kommer til Sønderjylland og er med til forene det historiske og det folkelige, når vi i 2020 markerer 100-året for Genforeningen. Royal Run bliver en blandt mange begivenheder ikke blot i Sønderjylland, men over hele Danmark, siger formand for Det Sønderjyske Præsidium og borgmester i Aabenraa Kommune Thomas Andresen.

Royal Run afvikles også i 2020 på 2. pinsedag.