Genforeningsdagen 15. juni blev fejret over hele landet

Statsminister Mette Frederiksen besøgte bl.a. Skibelund Krat på sin rundtur i Sønderjylland. Her fortæller leder af Vejen Kunstmuseum, Teresa Nielsen om Magnusstenen, lavet af Niels Skovgaard i 1898. Foto: Vejen Kommune
Præsidieformand og borgmester Thomas Andresen åbnede den nye genforeningspark foran Folkehjem i Aabenraa under overværelse af blandt andre statsministeren. Foto: Aabenraa Kommune
Himlen over Skamlingsbanken var smukt baggrundstæppe for opvisningsflyene fra RVators, der fløj over udvalgte steder i Sønderjylland i anledning af genforeningsdagen. Foto: Sekretariatet for Genforeningen 2020

15. juni var det 100 år siden, at det nuværende Sønderjylland officielt overgik til kongeriget Danmark. Genforeningsdagen blev markeret - anderledes, men synligt - over hele landet. 

I dagens anledning besøgte statsminister Mette Frederiksen Sønderjylland, hvor hun aflagde visit ved Genforenings- og Grænsemuseet ved Frederikshøj, i Skibelund Krat ved Vejen og i den nye genforeningspark ved Folkehjem i Aabenraa. Hun mødtes med repræsentanter fra det danske mindretal i Kruså og rundede dagen af med en tale i DR1's liveudsendelse fra Dybbøl Banke.  

Flyopvisning og musikalske hilsner
I Sønderjylland kunne man glæde sig et festligt show på himlen, hvor fem fly fra flyteamet RVators i Roskilde underholdt med cirkel- og røgformationer. På vejen passerede flyene to genforeningssten, én i Sorø og én ved Ebberup på Fyn. Her var der som ved flere andre genforeningssten rundt om i landet arrangeret mindre markeringer i anledning af genforeningsdagen. 

Grænseforeningen markerede dagen med en ny genforeningssang, som får plads i Højskolesangbogen og vokalgruppen Concert Clemens sendte en musikalsk hilsen med sange fra Højskolesangbogen. 

Medier satte fokus på 100-årsdagen
Genforeningsdagen blev synliggjort i JydskeVestkysten og flere landsdækkende aviser som Berlingske, Kristeligt Dagblad, Jyllandsposten og Weekendavisen. Også den netop genåbnede dansk-tyske grænse var et topaktuelt tema. Både TV2 og DR interviewede H.M. Dronningen om hendes forhold til Sønderjylland, og DR1 sendte live fra Dybbøl Banke i en udsendelse fyldt med interview og musik fra scenen. 

På TV2 bød morgenprogrammet ”Go’ Morgen Danmark” ind med både personlige, musikalske og kulinariske vinkler i løbet af ugen frem mod et interview med H.M. Dronningen kunne opleves i et interview med Cecilie Frøkjær aftenen inden genforeningsdagen.

På selve Genforeningsdagen sendte DR1 live fra Dybbøl i en udsendelse fyldt med interview og musik fra scenen. Blandt gæsterne på scenen er statsminister Mette Frederiksen, som holder en tale om Genforeningen. Også denne aften kunne man møde Dronning Margrethe, der fortalte om sit forhold til egnen, og om da Danmark fik Sønderjylland tilbage for præcis 100 år siden.

Se DR1's udsendelse fra Dybbøl på DRTV