Glimt fra markeringen

Med over 1100 planlagte aktiviteter over hele landet var der ved årets start i 2020 lagt op til en koncentreret fejring af 100-året for Genforeningen. Som bekendt ville coronaen det anderledes og markeringen blev tilpasset og forlænget af et par omgange og strækker sig nu ind i eftersommeren 2021.

Ca. 300 aktiviteter blev gennemført inden nedlukningen i marts 2020 og meget fandt ny plads i kalenderen i tilpasset form efter genåbningerne. Vi har samlet en stribe glimt fra en 100-året, der måtte sno sig - men ikke forsvandt. 

Folketinget og Grænseforeningen belyste Genforeningen historisk, politisk og kulturelt ved en konference i Landstingssalen på Christiansborg 10. januar 2020. Foto: Grænseforeningen
Peter Skov-Jakobsen, biskop i Københavns Stift, går forrest sammen med Marianne Christiansen, biskop i Haderslev Stift ved festgudstjenesten i Københavns Domkirke 12. januar 2020. Thomas Tolstrup/Grænseforeningen
Festgudstjenesten i Københavns Domkirke 12. januar 2020 blev overværet af H.M. Dronningen. Yderst til højre ses Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), og Slesvig-Holstens ministerpræsident, Daniel Günther (CDU). Foto: Thomas Tolstrup/Grænseforeningen
Hotel Frosch i Toftlund var pyntet med flag og bånd som i 1920, da hotellet dannede rammen om byens afstemningsfest 10. februar 2020
Forsamlingshuset i Ulkebøl var klædt på til fest til afstemningsfesten 9. februar 2020
Et Dannebrogsflag fra 1920 var i dagens anledning hængt op på Lysabild Skole, da byen fejrede 100-året for afstemningsdagen i 1920
Foredrag, Højskolesangbogen, dannebrogsflag og kaffebord hænger uadskilleligt sammen med de lokale grænseforeningers arrangementer. Vejle Stadsarkiv gav indblik i historien om Grænseforeningens lokalafdelinger i Vejle Kommune
Rigsarkivet i Aabenraa udstillede nogle af de allermest centrale dokumenter fra genforeningstiden. Udstillingen rummede også afstemningsplakater og genstande med tilknytning til genforeningstiden
Trapholt Kunstmuseum satte gang i et gigantisk fællesværk ‘Grænseløse sting’, der diskuterede grænser før og nu
Sønderjyllands Symfoniorkester og sopran Elsebeth Dreisig forkælede tilhørerne i Tyrstrup Kirke i Christiansfeld med smuk musik i koncerten ‘Det er hvidt derude’ i februar 2020
Om onsdagen er der morgensang på Københavns Hovedbibliotek og en onsdag i februar 2020 var Genforeningen temaet for morgensangen
Der var fuldt hus og høj stemning, da Sigurd Barrett og Esben Dohn i ord og toner fortalte om Genforeningen i Årslev Forsamlingshus ved Randers i januar 2020
Borgerne kunne følge med live hjemme i sofaen, da Furesø Kommune i august 2020 fejrede 100-året for Genforeningen med sang, taler og kransenedlæggelse ved den lokale genforeningssten.
Statsminister Mette Frederiksen besøgte bl.a. Skibelund Krat på sin rundtur i Sønderjylland på genforeningsdagen 15. juni 2020. Foto: Vejen Kommune
Præsidieformand og borgmester Thomas Andresen åbnede den nye genforeningspark foran Folkehjem i Aabenraa under overværelse af blandt andre statsministeren på genforeningsdagen 15. juni 2020. Foto: Aabenraa Kommune
Himlen over Skamlingsbanken var smukt baggrundstæppe for opvisningsflyene fra RVators, der fløj over udvalgte steder i Sønderjylland i anledning af genforeningsdagen i 2020
H.M. Dronningen besøgte Sønderjylland 13. juni 2021 og passerede den gamle grænse ved Frederikshøj i karet. Foto: Frank Cilius
Haderslev Domkirke indgik også i Dronningens besøg i Sønderjylland, som kirken havde gjort det, da hendes farfar Christian 10. besøgte landsdelen i 1920. Foto: Keld Navntoft
Dronningen lagde vejen forbi den nye genforeningspark ved Folkehjem i Aabenraa, hvor det ikoniske fotografi af Christian 10. og den kongelige families besøg i 1920 blev genskabt foran den historiske bygning. Foto: Preben Matthisen
I 1920 blev folkefesten på Dybbøl den største og mest centrale markering under Christian 10.’s rundtur i Sønderjylland. Dronningen og Forbundspræsidenten gæstede derfor Kongeskansen til en kort ceremoni. Foto: Patricio Soto
Dronningen og Forbundspræsidenten besøgte også det tyske mindretals nyrenoverede museum i Sønderborg og plantede symbolsk en eg og en bøg - træer, der traditionelt var forankret i hver sin nationale lejr. Foto: Keld Navntoft
Sidst på eftermiddagen blev der indbudt til show på Alsion med officielle taler af Forbundspræsidenten og Statsministeren og underholdning. Foto: Patricio Soto