Den kunstneriske inspiration

Fotos: Museum Sønderjylland, Mogens Bach/Kirsten Rykind-Eriksen, Getama, Museumsberg Flensburg

Med Genforeningen kulminerede en kulturel og politisk bevægelse, der lagde grunden til den danske nationalstat, vi kender i dag. Bestræbelserne for en dansk og nordisk forankret identitet faldt sammen med den romantiske stilperiode og gav inspiration til noget af det ypperste i dansk kunst og kultur.

Den danske sangskat
Det gælder i særlig grad den danske sangskat, der både i omfang og niveau er uden sidestykke i Europa. Store dele af vores sangskat blev formet samtidigt med opgøret om hertugdømmerne, hvor fællessangen blev et samlingspunkt i forsamlingshuse, folkehøjskoler og folkemøder. På Skamlingsbanken blev den kommende Genforening markeret med en kæmpestor sangerfest allerede i juli 1919.

I de sange, der fortsat indgår i vores sangbøger, er referencerne til grænselandet kun sjældent så eksplicitte som i ”Det lyder som et eventyr”. Oftest indgår det nationale spørgsmål og henvisningerne til grænselandet mere forfinet, som i Grundtvigs ”Bladet i bogen sig vender” eller Helge Rodes ”Som en rejselysten flåde”. Stilen, den romantisk-lyriske fællessang, er imidlertid fortsat rygraden i nutidens sangskat.

Grænselandet inspirerer digtere
Også i litteraturen har afgrænsningen til det tyske og den deraf følgende inderliggørelse af en dansk (og nordisk) udtryksform præget den kunstneriske produktion. H.C. Andersen, Grundtvig, Brandes, Bang og Drachmann og mange andre fremtrædende danske digtere har på et tidspunkt i deres forfatterskab forholdt sig til situationen i grænselandet.

På nordsiden af Flensborg Fjord – dengang en udkant i det Tyske Rige – opstod der i 1880'erne en kunstnerkoloni af primært tyske malere. Foto: Museum Sønderjylland
H.C. Andersen, der her besøger Augustenborg, var blandt de danske digtere, der forholdt sig til grænselandets modsætninger. Foto: Museum Sønderjylland

De første valgplakater
En anden – og mindre sublim - form for æstetik kendetegner den billedkunst, der eksplicit var del af den nationale agitation. Krigsmalerierne fra de slesvigske krige med datidens heroiserende udtryk er stort set forsvundet fra udstillingerne.

Valgplakaterne op til de to afstemninger udgjorde et gennembrud for den moderne måde at føre kampagne på med korte budskaber og en prægnant stil.

Endeligt er der også den arkitektoniske kappestrid i Sønderjylland, der har givet området et helt særligt præg. Læs mere under temaet Sønderjyllands kulturelle særpræg

Opgøret omkring hertugdømmerne affødte også en stilistisk kappestrid om ”den gode smag” i hjemmene, bl.a. i broderikunsten. Kimen til en dansk designtradition blev lagt. Foto: Mogens Bach/Kirsten Rykind-Eriksen
Valgplakaterne blev et gennembrud for den moderne kampagnestil med korte budskaber. Foto: Museum Sønderjylland