Den kunstneriske inspiration

Fotos: Museum Sønderjylland, Mogens Bach/Kirsten Rykind-Eriksen, Getama, Museumsberg Flensburg

Med Genforeningen kulminerede en kulturel og politisk bevægelse, der lagde grunden til den danske nationalstat, vi kender i dag. Bestræbelserne for en dansk og nordisk forankret identitet faldt sammen med den romantiske stilperiode og gav inspiration til noget af det ypperste i dansk kunst og kultur.

Den danske sangskat
Det gælder i særlig grad den danske sangskat, der både i omfang og niveau er uden sidestykke i Europa. Store dele af vores sangskat blev formet samtidigt med opgøret om hertugdømmerne, hvor fællessangen blev et samlingspunkt i forsamlingshuse, folkehøjskoler og folkemøder. På Skamlingsbanken blev den kommende Genforening markeret med en kæmpestor sangerfest allerede i juli 1919.

I de sange, der fortsat indgår i vores sangbøger, er referencerne til grænselandet kun sjældent så eksplicitte som i ”Det lyder som et eventyr”. Oftest indgår det nationale spørgsmål og henvisningerne til grænselandet mere forfinet, som i Grundtvigs ”Bladet i bogen sig vender” eller Helge Rodes ”Som en rejselysten flåde”. Stilen, den romantisk-lyriske fællessang, er imidlertid fortsat rygraden i nutidens sangskat.

Podcastserie om de sønderjyske sange
I podcastserien 'Sange på grænsen' fortæller Katrine Nyland Sørensen historien bag en lang række af de mest betydningsfulde sange i perioden. Podcastserien er produceret af Nyland Kommunikation for Sangens Hus i anledning af Genforeningen 2020. Serien er på i alt 25 korte podcast, og der udkommer to om ugen frem til begyndelsen af maj.

Lyt til podcastserien her

Sangens Hus har desuden udgivet en cd med sange fra genforeningenstiden.

Cd'en kan bestilles gratis på Sangens Hus' hjemmeside

Katrine Nyland Sørensen fortæller historien bag en række af de sønderjyske sange i en ny podcastserie

Grænselandet inspirerer digtere
Også i litteraturen har afgrænsningen til det tyske og den deraf følgende inderliggørelse af en dansk (og nordisk) udtryksform præget den kunstneriske produktion. H.C. Andersen, Grundtvig, Brandes, Bang og Drachmann og mange andre fremtrædende danske digtere har på et tidspunkt i deres forfatterskab forholdt sig til situationen i grænselandet.

En af de digtere, der lod sig inspirere af udviklingen i grænselandet, var Thøger Larsen, der i 1920 skrev digtet ”Den store Vaar” i anledning af Genforeningen. Det fornemmes bag ordene, at digtet er skrevet, mens den spanske syge hærgede i Europa, og på den måde skaber digtet en uventet parallelitet til 2020, hvor corona-pandemien sætter sit tydelige præg på 100-året for Genforeningen.

Thøger Larsen var bosat i Lemvig i det meste af sit liv, og på Lemvig Museums hjemmeside kan man blive klogere på digtet, både dets ordlyd og kontekst, og hvordan det lyder, når der sættes melodi på ordene.

Besøg Lemvig Museums hjemmeside

På nordsiden af Flensborg Fjord – dengang en udkant i det Tyske Rige – opstod der i 1880'erne en kunstnerkoloni af primært tyske malere. Foto: Museum Sønderjylland
H.C. Andersen, der her besøger Augustenborg, var blandt de danske digtere, der forholdt sig til grænselandets modsætninger. Foto: Museum Sønderjylland

De første valgplakater
En anden – og mindre sublim - form for æstetik kendetegner den billedkunst, der eksplicit var del af den nationale agitation. Krigsmalerierne fra de slesvigske krige med datidens heroiserende udtryk er stort set forsvundet fra udstillingerne.

Valgplakaterne op til de to afstemninger udgjorde et gennembrud for den moderne måde at føre kampagne på med korte budskaber og en prægnant stil.

Endeligt er der også den arkitektoniske kappestrid i Sønderjylland, der har givet området et helt særligt præg.

Læs mere under temaet Sønderjyllands kulturelle særpræg

Sådan skriver andre 100 år efter Genforeningen
Kristeligt Dagblad 10. januar 2020: 1920 var det moderne Danmarks fødselsår

Opgøret omkring hertugdømmerne affødte også en stilistisk kappestrid om ”den gode smag” i hjemmene, bl.a. i broderikunsten. Kimen til en dansk designtradition blev lagt. Foto: Mogens Bach/Kirsten Rykind-Eriksen
Valgplakaterne blev et gennembrud for den moderne kampagnestil med korte budskaber. Foto: Museum Sønderjylland