Den personlige og lokale fortælling
Fotos: Henning Bagger/Ritzau Scanpix, Museum Sønderjylland, Danfoss, Sønderborg Kommune, Fridthjof Film
Mange kender de ”store” begivenheder i forløbet omkring Genforeningen: Kong Christian 10., der red over grænsen på den hvide hest, Genforeningsfesten på Dybbøl og Flensborg, der forblev på den tyske side.
Den lokale og personlige historie
Men Genforeningen var også en stærk begivenhed i de små (og ”store”) hjem, den fandt også sted i Skærbæk, Bylderup-Bov og Mommark. De mange faldne og tilskadekomne sønderjyder i 1. Verdenskrig havde efterladt sig dybe spor i familierne, og nu skete den næste omvæltning. Genforeningen betød stor glæde for mange, men lige så stor skuffelse for andre. Mange familier blev opdelt i dem nord og dem syd for grænsen, og erhvervsfolk måtte finde sig til rette med ny valuta, skatteforhold og handelsveje.
Ca. 6.000 nordslesvigere faldt i 1. Verdenskrig som soldater i den tyske hær. Deres skæbne satte dybe spor i de efterladte familier.
Guld- og sølvmønter blev inddraget under 1. Verdenskrig, og der blev indført nødpenge. I afstemningstiden varierede motiverne, alt efter om man var i dansk- eller tysksindede egne. Foto: Museum Sønderjylland
Genforeningen betød også nye tider for mange lokalsamfund: Den gjorde Højer til en midlertidig transithavn, Padborg til et logistisk center og bragte et splinternyt højspændingsværk til Aabenraa. Og den muliggjorde kraftanstrengelser som afvandingen af Tøndermarsken og den måske største ”udflytning” af statslige arbejdspladser i Danmarkshistorien.
Foreninger og institutioner fylder 100 år
Genforeningen blev samtidigt startskuddet for store dele af de foreninger og institutioner, som ikke kun det sydlige Danmark bygger på i dag. En række 100-års-jubilæer for skoler, idræts- og kulturforeninger vil derfor præge de kommende år.
Foreningslivet blomstrede i tiden efter Genforeningen, og mange syd-og sønderjyske foreninger kan fejre 100-års jubilæum i 2020. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Blodbøgen fik en særlig symbolsk betydning efter det danske nederlag i 1864. Træet med sine røde blade blev en markør på, at man var dansksindet.
På retsvæsenets område kan statsadvokaten og retten i Sønderborg følge sin historie tilbage til genforeningsåret, og det samme gælder embedslægeinstitutionen og statsskolerne i Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Flere politiske partier kan også føre deres lokalafdeling i Sønderjylland tilbage til 1920, og det samme gælder adskillige fagforeninger samt branche- og arbejdsgiverorganisationer og visse banker.
Ved at granske gamle protokoller vil mange foreninger tilsvarende opdage, at de er børn af Genforeningen.
Der gemmer sig helt sikkert også en spændende fortælling i din landsby, i din patriciervilla eller dit lokale mejeri.
Og der gemmer sig en grænselandshistorie i rigtig mange danske familier mellem Skagen og Gedser, fra Amager til Ringkøbing.
Programserier om den personlige og lokale fortælling
DKSyd
DKsyd sætter fokus på den lokale fortælling i programserien Adskilt - Genforenet - Efterladt. Serien havde premiere 10. januar og sendes i 20 afsnit frem til august. Afsnittene kan ses på dksyd.dk
Det nyeste afsnit, afsnit 4, handler om afstemningsdagen:
Forward Film
Forward Film fortæller en række personlige fortællinger fra grænselandet i Projekt 2020: En grænse. Dens mennesker. Deres historier. Filmene publiceres løbende på Youtube og Facebook
Samarbejde om tv-programmer og artikler på tværs af grænsen
Flensborg Avis, Der Nordschleswiger, JydskeVestkysten og SHZ samarbejder om artikler og videoer under titlen 'Skæbner langs grænsen'. Videoerne er produceret i samarbejde med dk4 og Patos Film. Artikler og vodeoer findes på Flensborg Avis' hjemmeside. Se og læs mere på Flensborg Avis' hjemmeside
Bogudgivelser
Skodborg Hjemstavnsforening har udgivet bogen 'Kom hjem og stem', der fortæller om afstemningsdagen 10. februar 1920 i Skodborg. Bogens forfatter er cand.mag. og tidligere museumsinspektør Jørgen Larsen
Bogen 'Genforeningen fejres i Skodborg' beretter om den lokale fejring af Genforeningen i foråret og sommeren 1920. Bogen er udgivet af Skodborg Hjemstavnsforening og forfatteren er cand.mag. og tidligere museumsinspektør Jørgen Larsen
Historiker og journalist Simon Kratholm Ankjægaard går via en række hovedpersoner tæt på de dramatiske måneder og år efter 1. Verdenskrig, der ledte frem til Genforeningen. Lindhardt og Ringhof Forlag 2019
Sådan skriver andre 100 år efter Genforeningen
Kronik i Berlingske af Lotte Hansen, bestyrelsesformand, Golden Days, partner, Hansen & Ersbøll Agenda: 100 års hadkærlighedsforhold til Tyskland: Her er min farmors historie