Den store nabo mod syd

Fotos: Det Nationalhistoriske museum, Morten Nielsen/JydskeVestkysten, DPA, Picture-Alliance GmbH/Ritzau Scanpix, Erik Smedegaard/Ritzau Scanpix, Destination Sønderjylland, Lars Salomonsen

Danmark og Tyskland er både nabolande og tætte partnere – politisk, historisk, økonomisk og kulturelt. Begge lande har i årtier været medlemmer af EU, og sammen står vi overfor helt nye udfordringer i den verden, vi lever i. Mange af de centrale kerneværdier og den fælles historie, som i dag udgør fundamentet for de gode dansk-tyske relationer, bunder ikke mindst i den kulturelle udveksling, der har udspillet sig i grænseregionen.

Det var de centrale budskaber for det dansk-tyske kulturelle venskabsår, som udenrigsministrene Maas og Kofod lancerede med henblik på 2020 og i samspil med 100-året for Genforeningen. I et historisk perspektiv er det en enestående udvikling: Gennem århundreder har forholdet til den sydlige nabo givet anledning til spændinger og væbnede konflikter på den jyske halvø. Og selv om enkelte festtaler i 2020 har nedtonet det, så fulgte spændingerne i mellemkrigstiden og under besættelsen. Først efter Anden Verdenskrig fulgte den gradvise stabilisering med mindretalsordninger og det regionale samarbejde, som præger naboskabet i dag.

Programmerne for 2020 var således planlagt i tæt samspil mellem venskabsårets kulturelle tilbud i hele Tyskland og Danmark, fælles aktiviteter mellem Slesvig- Holsten og Sønderjylland og den omfattende markering af 100-året. En række tilbud var designet til både dansk- og tysktalende publikum, og tusinder af skoleelever skulle mødes på tværs af grænsen i teater, sang og læring. Sportsbegivenheder og musikfestivals inviterede til at gå på opdagelse hos hinanden i sommerperioden, og ringridninger på tværs af grænsen skulle fejre områdets fælles kulturarv.

Pandemien gik særlig hårdt ud over netop disse grænseoverskridende programpunkter i 2020. Restriktionerne umuliggjorde skoleudveksling, aflyste festivaler, ungdomstopmøder og dansk-tyske festgudstjenester
og betød, at delstaten Slesvig-Holsten efter flere udsættelser endte med helt at aflyse sin stort anlagte fejring i Flensborg. 2020 blev i stedet for et år, hvor asynkrone restriktioner gav varierende udfordringer for grænsegængere og kontakter på tværs af grænsen. Grænsen blev uventet en mere tydelig barriere, end den havde været længe.

Det hører imidlertid med til billedet, at jubilæumsårets dansk-tyske side kom godt fra start. Dronningens besøg i september 2019 udfoldede sig i en særdeles god atmosfære i både Sydslesvig og den slesvig-holstenske offentlighed. Åbningen af Nationalmuseets Tysklandsudstilling to måneder senere blev en markant begivenhed, og 100-årets optakt i januar 2020 trak mange glade slesvig-holstenske gæster til byen. Og efter en abrupt start på restriktionerne i foråret blev der siden taget særligt hensyn til grænselandets borgere, når rejsevejledningerne atter måtte skærpes - med blik for de tværgående relationer mellem Slesvig-Holsten og det sydlige Danmark.

Trods restriktioner har en række aktører kunnet realisere deres kulturbegivenheder: Tyske film i de danske storbyer, Trekantområdets forfattermøder på begge sprog, Thorvaldsen i München og Brecht i København. Den tyske Forbundspræsidents deltagelse ved de afsluttende festligheder i Sønderjylland i juni 2021 kunne således trods pandemiens genvordigheder understrege naboskabets robusthed og kvalitet - 101 år efter grænsedragningen.

Dyk ned i de øvrige temaer
Folkenes selvbestemmelsesret
Danmarks etablering som nationalstat - og fremtiden
Grænselandets aftryk i dansk musik, kunst og arkitektur
Erhvervsudvikling og vækstperspektiver
Danmarks regionaløkonomiske balance
De sønderjyske særtræk
Den lokale og personlige historie
Folkemødet og festen