Gjorde den ny grænse Danmark skæv?

Fotos: Museum Sønderjylland, Danfoss, Sønderborg Kommune

Før 1864 udgjorde hertugdømmerne Slesvig og Holsten en vigtig del af det danske monarkis økonomiske og teknologiske styrke. Helstatens næststørste byer efter København hed Altona og Flensborg, eksporten til England foregik via Tønning og den første jernbanestrækning blev anlagt mellem Kiel og Altona.

Efter Genforeningen satte en national kraftanstrengelse ind for at indlemme Sønderjylland i Kongeriget. Der indførtes dansk administration, diagonalveje blev bygget, Tøndermarsken blev afvandet, elektrificeringen blev forceret og havnene blev udbygget. Samtidigt skete en konsekvent opbygning af danske offentlige institutioner indenfor skolevæsen, militær, postvæsen og øvrig infrastruktur. Ovenpå en stor afvandring blev det måske den største udflytning af statslige arbejdspladser i nyere tid.

Ikke desto mindre tippede balancen i det samlede Danmark mere og mere mod øst og nord: Kolding blev større end Haderslev, Aarhus blev universitetsby nr. 2 og Odense fulgte efter. Med sine jævnbyrdige mellemstore købstæder har Sønderjylland rent demografisk haft det svært. At regionens største by, Flensborg, landede syd for grænsen har således haft en regionaløkonomisk pris, trods mange gode bestræbelser på grænseoverskridende samarbejde. Sønderjyllands særlige historie har også haft sin pris i den trafikale infrastruktur, hvor togforbindelsen mod Hamborg fortsat fremstår forsømt.

I jubilæumsåret 2020 blev flere af disse trends trukket ekstra tydeligt op. Hurtigtogene mellem København og Hamborg udelader nu Flensborg, men standser i Padborg. Domstolen i Leipzig gav det afgørende grønne lys for Femerbæltforbindelsen, og Esbjerg, den nye Englandshavn efter tabet af hertugdømmerne, kigger ind i en fremtid uden olie, men med nye potentialer i Nordsøen. Ejendomsmæglere i landsdelen har haft overraskende travlt i 2020, hvor området stod godt rustet til en ny virkelighed med hjemmearbejde,
take-away og afstand. Danmarks Statistik kunne i sit særlige genforeningstema melde om, at den sydlige landsdel leverer landets næsthøjeste BNP og den absolut højeste bageromsætning.

Noget tyder således på, at den genvundne landsdel 100 år efter grænsedragningen har fundet sin egen balance.

Dyk ned i de øvrige temaer
Folkenes selvbestemmelsesret
Det gode naboskab til Slesvig-Holsten og Tyskland 
Danmarks etablering som nationalstat - og fremtiden
Grænselandets aftryk i dansk musik, kunst og arkitektur
Erhvervsudvikling og vækstperspektiver
De sønderjyske særtræk
Den lokale og personlige historie
Folkemødet og festen