Gjorde den ny grænse Danmark skæv?

Før 1864 udgjorde hertugdømmerne Slesvig og Holsten en vigtig del af det danske monarkis økonomiske og teknologiske styrke. Helstatens næststørste byer efter København hed Altona og Flensborg, eksporten til England foregik via Tønning og den første jernbanestrækning blev anlagt mellem Kiel og Altona.

Den største udflytning af statslige arbejdspladser
Efter Genforeningen satte en national kraftanstrengelse ind for at indlemme Sønderjylland i Kongerigets strukturer. Diagonalveje blev bygget, Tøndermarsken blev afvandet, elektrificeringen blev forceret og havnene blev udbygget.

Samtidigt skete en konsekvent opbygning af danske offentlige institutioner indenfor skolevæsen, militær, postvæsen og øvrig infrastruktur. Da Slesvig havde oplevet stor afvandring, og for at sikre en entydig dansk praksis, blev det måske den største udflytning af statslige arbejdspladser i nyere tid.

Udviklingen rykker mod øst og nord
Ikke desto mindre tippede balancen i det samlede Danmark mere og mere mod Øst og Nord: Kolding blev større end Haderslev, Aarhus blev universitetsby nr. 2 og Odense nr. 3. I de sidste årtiers tiltagende urbanisering har Sønderjylland med sine jævnbyrdige købstæder rent demografisk haft svært ved at konkurrere med landets øvrige og mere entydige kraftcentre. At regionens største by, Flensborg, landede syd for grænsen har således haft en regionaløkonomisk pris, trods mange gode bestræbelser på grænseoverskridende samarbejde.

At både Sønderjylland og Sydslesvig står befolkningsmæssigt svagt i forhold til de politiske styrkeforhold i hhv. Danmark og delstaten Slesvig-Holsten har også haft sin pris i kampen om den trafikale infrastruktur. Således fremstår baneforbindelsen mod Hamborg stadig mere forsømt sammenlignet med strækninger syd for Elben og via Storebælt.

Bedre balance på vej?
I det sidste årti er denne udvikling accelereret. Mens særligt København og Aarhus oplever markant befolkningsvækst, har mange købstæder i provinsen følt sig hægtet af. Den storstilede udflytning af statslige arbejdspladser er en politisk modreaktion, der bl.a. har givet nye institutioner og arbejdspladser i Augustenborg og Tønder.

Men er det nok til at afbalancere det Danmarkskort, der blev formet i 1920?