Grænsen – motor eller stopklods?

Fotos: Fleggaard, Danfoss, Brdr. Gram Museum, Morten Stricker/Ritzau Scanpix, Claus Fisker Christensen/Ritzau Scanpix, Destination Sønderjylland

Da grænsen blev trukket i 1920, blev de daværende afsætningsmarkeder for det regionale erhvervsliv skåret over. Sydslesvig og Nordslesvig / Sønderjylland var nu blevet udkantsområder i hver sit land: Toldregler, grænsekontrol og valuta blev en barriere for samhandelen, og trafikforbindelserne måtte reorganiseres. Men den nødtvungne turn-around i det sønderjyske erhvervsliv lagde også kimen til nye erhvervseventyr med Gram, Fleggaard og Danfoss som de mest kendte eksempler.

Landbruget var det helt centrale erhverv for Sønderjylland efter Genforeningen. Produktionsevnen blev markant forøget gennem omstilling til intensivt landbrug, afvanding af Tøndermarsken og en mere effektiv jordfordeling. Forædlingen i mejerier og slagterier lagde grunden til nutidens regionale fødevareklynge. Også i 2020 ligger det sydlige Jylland højt placeret i statistikken over heste, grise, køer og får, mens det til gengæld - i læ af det nye hegn - er lykkedes at få vildsvinebestanden næsten i nul.

Siden 1920 har Sønderjylland ligesom resten af Danmark oplevet økonomiske op- og nedture, ofte i en helt særlig vekselvirkning med det tyske marked: Kampen om landbruget i mellemkrigstiden, de tyske sommerhusgæster siden 1960’erne, spritbådene frem til 1990’erne og 2000’ernes vækst i grænsependlere er bølgebevægelser, der i særlig grad har præget områdets økonomi.

Grænsens store betydning ikke bare for Sønderjylland, men for hele landets økonomi blev ufrivilligt demonstreret i 2020. Den 14. marts, nøjagtigt 100 år efter afstemningen om Flensborg, lukkede grænsen for almindelig persontrafik. De små overgange blev lukket helt, og gårde som Vilmkær, hvis jorde blev gennemskåret i 1920, opnåede landsdækkende berømmelse, da de lige som for 100 år siden var fanget med et ben på hver side. Effekterne blev et studie i grænseoverskridende økonomi: Sønderjyske købmænd løb i perioder tør for øl, mens de store grænsehandelsbutikker syd for grænsen stod tomme og måtte trække på tyske hjælpepakker. Sommerhusbranchen kæmpede for at genåbne grænsen for tyske turister, og byer som Tønder og Flensborg våndede sig i mangel på handlende fra den anden side. Til gengæld oplevede den indenlandske turisme en stærk renæssance, og københavnske
dialekter prægede lydbilledet i de sommerlige sønderjyske købstæder - ganske som i juli 1920.

De seneste årtiers anstrengelse for at undgå udkantskvababbelser ved at styrke de grænseoverskridende muligheder har tilsyneladende båret frugt. Over tre fjerdedele af grænselandets befolkning vurderer, at de har meget tilfælles på tværs af den hundredårige grænse, og ca. 15.000 pendler dagligt over grænsen. Kravet om særlige hensyn til disse grænseoverskridende relationer tog til i styrke og blev hørt. Interessant nok har smittetallene nord og syd for grænsen alligevel ligget tæt - og lavt, og i tysk presse citeres landråden i Slesvig for, at de lave smittetal skyldes befolkningens “nordiske” mentalitet.

Da grænsen blev genåbnet den 15. juni, på selve genforeningsdagen, skete det med gensidige særregler specifikt mellem Danmark, Slesvig og Holsten. Den gamle helstat genopstod for en stund.

Dyk ned i de øvrige temaer
Folkenes selvbestemmelsesret
Det gode naboskab til Slesvig-Holsten og Tyskland 
Danmarks etablering som nationalstat - og fremtiden
Grænselandets aftryk i dansk musik, kunst og arkitektur
Danmarks regionaløkonomiske balance
De sønderjyske særtræk
Den lokale og personlige historie
Folkemødet og festen