Grænsen – motor eller stopklods?

Da grænsen blev trukket i 1920, blev de traditionelle afsætningsmarkeder for det regionale erhvervsliv skåret over. Flensborg mistede sit nordlige opland og Tønder sit sydlige. Sydslesvig og Sønderjylland / Nordslesvig var nu blevet udkantsområder i hver sit land: Toldregler, grænsekontrol og valuta blev en barriere for samhandelen, og også trafikforbindelserne måtte reorganiseres.

Landbruget det centrale erhverv
I det århundrede, der er gået siden, har Sønderjylland ligesom resten af Danmark oplevet økonomiske op- og nedture, men ofte i en helt særlig vekselvirkning med det tyske marked: Kampen om landbruget i mellemkrigstiden, de tyske sommerhusgæster siden 1960'erne, spritbådene frem til 1990'erne og 2000'ernes vækst i grænsependlere er blot nogle af eksemplerne.

Landbruget var det helt centrale erhverv for Sønderjylland efter Genforeningen. Produktionsevnen blev markant forøget gennem omstilling til intensivt landbrug, afvanding af Tøndermarsken og en mere effektiv jordfordeling. Forædlingen i mejerier og slagterier gjorde regionen i stand til at levere til det engelske eksportmarked og lagde grunden til nutidens regionale fødevareklynge.

Globale virksomheder i Sønderjylland
Danmark syd for Kongeåen er i dag hjemsted for en række stærke, globale virksomheder: Danfoss, Ecco, Kohberg, Gram, Linak, Fleggaard og senest Apple er med til at tegne en landsdel, der har udnyttet de nye muligheder siden 1920, og hvor nærheden til Tyskland og Europa er blevet en styrke.

Men selv om EU's strukturfonde har pumpet millioner i denne og andre grænseegne, er der synlige udfordringer for den regionale økonomi. Væksten ligger ofte i underkanten af landsgennemsnittet, befolkningsudviklingen koncentreres i mere centrale byområder nord for Kongeåen og syd for Ejderen, og dele af den trafikale infrastruktur halter bagefter.

Hvordan får vi mest vækst efter 2020?
Et blik i krystalkuglen - små 100 år efter grænsedragningen - er broget:

  • Mens tiden er ved at rinde ud for de høje EU-tilskud, så ligger vækstpotentialer i det boomende Tyskland lige foran døren.
  • Mange syddanske virksomheder er stærke aktører i deres segment, men kan begrænses af den vigende demografi i området.
  • Trafikken mod syd kan både blive udfordret af Europas uenighed om migrationspolitik og af trafikale flaskehalse syd for grænsen.
  • Men samtidigt har Danmark som stabilt, veluddannet og digitaliseret samfund stærke kort på hånden i den globale konkurrence - også sammenlignet med den store nabo mod syd.

Hvordan får Danmark mest vækst ud af sit sydlige grænseland i årene efter 2020?

Og hvor må syddanskerne selv tage fat?