Sønderjyllands kulturelle særpræg

Små 100 år efter Genforeningen med Danmark har Sønderjylland stadig en række særpræg, som ikke findes på samme vis i resten af landet. Nogle af disse træk peger tilbage til den fælles kulturarv i hertugdømmerne, mens andre er opstået som led i den preussiske stats moderniseringer – eller modstanden mod den. Fælles for dem er, at de er blevet en fuldgyldig og afholdt del af Sønderjyllands identitet og stolthed.

Frivillige brandværn og ringridning lever videre
Mens den preussiske civilregistrering peger frem mod et tiltagende sekulært samfund, så var de frivillige brandværn – om man vil – et fremsynet svar på velfærdssamfundets tiltagende udfordring med at finde tilstrækkeligt mange varme hænder. I Sønderjylland skaber den frivillige uniformerede indsats lokalt sammenhold og får de unge væk fra sofaen og iPad'en.

En fælles kulturarv fra tiden i hertugdømmerne Slesvig og Holsten er den elegante sportsgren ringridning, som også fortsat er udbredt i nordtyske landsbyer. I samspillet med hesten genvinder det moderne menneske sin forbundethed med naturen, styrker sin rygrad og motoriske præcision. I sin kombination af sport og stilfulde frokoster (tildels uden ligestilling) giver ringridningen – om man vil - oprejsning til mandekønnet, der i stigende grad udfordres i det moderne samfund.

Nyt liv til hertugslotte
Landsdelens særlige forhistorie som et hertugdømme afspejler sig også i de mange hertugslotte, der hver på sin måde præger landskabet med de nye formål, de fik i årene efter 1920, som museum (Sønderborg slot), som efterskole (Nordborg slot) eller senest som en vigtig adresse for statslige arbejdspladser (Augustenborg slot). Gråsten slot har siden 1935 været sommerbolig for det danske kongehus.

Syd for grænsen er Glücksburg stamslot og museum for den slesvig-holstenske gren af den yngre glücksborgske linje, mens den gottorpske linjes tidligere fyrsteresidenser på Gottorp og foran Husum begge er offentlige museer.

Fusion af dansk og preussisk byggestil
Bybilledet i Sønderjylland bærer præg af de gotisk inspirerede byggestile, der fulgte med det preussiske styre - og den danske modoffensiv, der satte ind efter 1900. Arkitekturen kunne sætte sindene i kog: ”Disse bygninger ville være grimme hvor som helst de stod, men de er dobbelt grimme i Nordslesvig” lød det fra dansk side om det offentlige tyske byggeri, mens tyske anmeldere i 1910 betegnede dansk arkitektur som ”udtryk for et lille og formindsket folk med en isoleret kultur” – men der var også plads til blandingsformer og slesvigsk regionalitet. I dag giver de landsdelen en identitet, næppe nogen vil være foruden.

Slagtervarer og sønderjysk kaffebord
Nok lever der gamle klicheer om ”pølsetyskere”, men få steder har slagteritraditionen opnået så høj kvalitet som i det sønderjyske område. Fra Højer i Vest til Rønhave i Øst og Kolding i Nord har sønderjyske slagterier forædlet de traditionelle (ofte holstenske) opskrifter for kødpålæg og pølser i en grad, der gør erhvervet til trendsettere i en tid, hvor forbrugeren higer efter autentisk og regional food.

Det sønderjyske kaffebord, der bugner af både hårde og bløde kager, herunder den helt særlige ”brødtorte”, blev til et dansk samlingspunkt under det tyske herredømme, for mens offentlige møder med alkohol var forbudt, kunne myndighederne ikke rigtig sætte ind overfor private kageselskaber. Men i virkeligheden bygger opskrifterne, herunder den særlige ”brødtorte” på regionale traditioner i hele hertugdømmet, og mange af kagerne kendes på samme måde i landsbyerne syd for grænsen.

Under alle omstændigheder smager det fantastisk godt og bidrager uden tvivl til Danmarks fortsatte topplacering i det globale lykkeindeks…